72 datasets found
Danish Keywords: bygmester Place of Narration: Havbro
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
da.etk.JAH_05_0_00230
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
da.etk.JAH_02_0_00344
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: „Det...
da.etk.JAH_02_0_00108
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
da.etk.DSnr_01_0_00330
Per Overlades kone var anset for en heks, og han måtte hen og have ild i tre rugvipper og have under konen, inde under sengen da, inden hun kunde do. Han har selv fortalt mig det. Ole Bæk, Havbro.
da.etk.DS_07_0_01436
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
da.etk.DS_06_0_00880
I Hvamstrup var der sådan anstalt og tummel på et loft, hvor de tog imod tiendekorn. Det strøg og målte og smed strygholtet hen ad loftet. Så var der en karl, der hed Eskild og nu bor i Svendstrup, han tråd op ad trappen og stak hovedet oven for lemmen og sagde: "Kan vi ikke blive fri for det spektakel?" Med det samme var der noget, der tog ham og hug...
da.etk.DS_05_0_01890
Frederik i Hornum tjente for staldkarl på Molgård. Da var det om natten, som der kom én ridende til stalddøren og slog på den med sin pisk. Frederik sprang så op af sengen og skulde tage mod den rytter, men da var der ikke noget. Der skulde fra gammel tid én have begået nogen uret der.
da.etk.DS_05_0_00238
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
da.etk.DS_02_D_00097
Thomas Oot, der i sin tid tjente på Mølgård som dreng, han sagde, at overdoren på staldhuset, hvor de havde fede stude, aldrig kunde være lukket om natten. Den stod al tid åben, og der stod en stud i doren ved nattetid. Når de gik ind til nætter, så lukkede de doren, men når de kom igjen, var den åben. Når de så kom og tog fat på studen og irak med den...
da.etk.DS_02_B_00175
En Præst i Farstrup, Hr. Lendvig, var af den Kaliber, at han kunde bede den Onde tordne sig på Prækestolen. Det kunde han lige så godt som hans Fadervor. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro. [Ulstrup S., Års H.]?
da.etk.DSnr_04_0_00453
Da Oster-Nykirke i Vejle amt for flere hundrede år siden blev bygget, lod bygmesteren de ord falde: "Alle mine håndlangere er store mænd så nær som lille Otto; han er kun atten alen til knæene." c. h. møller.
da.etk.DS_03_0_00111
Den lange sten bag på Højslev kirke med bjærgmandshatten på er der af bygmesteren forbundet det løfte til, at hvis kirken skal bygges om, og sognet ikke selv kan magte det, så skal der bag ved den findes en sum så stor, at den skal være nok til at bygge kirken op for. lavst larsen, højslev.
da.etk.DS_03_0_02393
Bygmesteren af Kjcerynrd var så vis i hans sag, at han tællede alle toldene forst. Han skar en skjorte med ét hug. Da han var tærdig, blev der kun 7 eller 11 skilling til hans part, og dem tog han og kylte ud i gravene, så ærgerlig blev han. Mathias Pedersen, Allerup.
Da Vester-Egesborg Kirke skulde bygges, var det blevet bestemt, at den skulde ligge midt i Byen i et Vænge, som var blevet bestemt dertil. Men da så Bygmesteren havde fået den halvt op, så han til sin Forskrækkelse, at der var noget, der rev det ned om Natten, som de byggede op om Dagen, og det samme var Tilfældet næste Nat. Til sidst tænkte han, at det...
Ølsted Kirke skulde have ligget et Stykke syd for, hvor den nu er, på en Banke, hvor der endnu findes store Munkesten. Men det blev revet ned om Natten, hvad der byggedes om Dagen, og så søgte Bygmesteren til kloge Folk, der rådede ham til at binde to Studekalve sammen og lade dem gå. Hvor de så fandtes næste Morgen, skulde Kirken bygges. De fandtes,...
Da Frelsers kirke på Kristianshavn var bygget færdig, opdagede bygmesteren, at han havde ladet tårnets snoning gå imod solen. I sin fortvivlelse gik han op til det øverste af tårnet og styrtede sig ned derfra. axel olrik. Meddelt mig af en mand, der mange ár havde boet på Kristianshavn.
Den gamle kirke i Uldum er nu nedbrudt, og en ny, stor, smuk kirke kommen i stedet, bygget på samme grund, hvor den gamle lå. Da man brød kirken ned, så man, at grunden lå ikke lige i øst og vest med siderne, som det jo ellers altid skal være med kirker, men den var skjæv. Der er også altid før fortalt, at han, som lod kirken bygge, lod bygmesteren...
Der var før skov, hvor Frederits nu står, og da man byggede volden, sprang en hjort frem af sit skjul og løb om så forstyrret ved støjen, at den jagede en vold-bygmester ud med sig i søen. Resen VI. 705.