I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot - akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Da Funder kirke skulde bygges, samledes alle sognets beboere for at bestemme, hvor den skulde ligge, og de besluttede da at lægge den et lille stykke vesten for Funder by. Efter at der var kjørt en mængde store sten på byggepladsen, og stenhuggerne havde hugget dem til, og i nogle indhugget nogle mærkelige figurer, begyndte murmesteren opførelsen af...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
Den gang A/sø kirke skulde bygges, havde bygmesteren forpligtet sig til at gjøre den færdig til en vis tid, ellers skulde han give en masse penge. Men ligesom han havde fået grunden sat og skulde til at mure, fandtes denne styrtet ned på vejen, som fører forbi pladsen og går efter Grenå. Han måtte til at begynde igjen, og tiden nærmede sig, da han skulde...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
