Norden for Furreby kirke er en høj, hvor der ofte har været set spøgeri om natten. En aften så meddeleren to personer stå oppe på højen, og han gik derop, men så var der ingen. Han gik da ind i en gård i nærheden, og han måtte blive der til næste dag på samme tid, da han var så syg, at han næppe kunde gå. Der skal være begravet dønninger i denne høj, og...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Da Skallerup kirke byggedes, siges der, at der var en svend, som vilde gjælde for at være lige så dygtig som bygmesteren. Så en dag lod denne en bjælke udspænde fra det øverste af tårnet, hvorpå han gik ud og huggede en økse fast i enden af bjælken, sigende til svenden: "Gå ud og tag mig den økse!" Svenden gik ud på bjælken, men da han vilde tage efter...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
141.1 Krustrup findes en høj - eller rettere fandtes, ti den findes ikke nu, da den er bortkjørt til fyld - hvor der i gamle dage boede ellefolk. En gammel kone, som døde for en halv snes år siden, fortalte, at hendes forældre ofte havde set ellefolkenevande deres ko ved en bæk, der løber et stykke sønden om højen. Thomas Kr. Kristensen, Skallerup.
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Hans Buhl var Byfoged i Fredericia og Herredsfoged i de 4 Hem-der: Kibo. Holmans, Brusk og Jerlev. Han boede på Sonderbygård og havde Herredskontoret der og har også bygget det nuværende Stuehus på Gården. Men han forbrugte de Umyndiges Midler og andre Penge, der var ham betroede, og så blev han straffet med at skulle i Slavedragt en Gang om Året. Når...
Lavst Glavind skulde have været arresteret og flygtede ud i et morads. De skød på ham, men han rystede sig blot. Så skød de ham med en gammel sølvknap, og de første dage efter kunde han knap gå. Han var anklaget for at have stjålet. Han sagde, at det var ikke sandt, meu han vilde bevise, at byfogden havde stjålet hans ur. Byfogden så nu efter i sin...
En dag var byfogden i kirke. Det var storm på nordsiden med pålands vind, og så kom der en mand ogmældte at der var en stranding dei ude. Så løb folkene. Præsten og byfogden fulgtes ad der ud. Da de kom nær til stedet, var folk ved at slæbe op af det strandede og bjærge, hvad de kunde. Så siger præsten til byfogden: »Kan de tåle at se det?« flan svarer:...
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
