Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Mellem Svejbæk og Bindingshede gik der om natten en hvidklædt ung kvinde med et par fladbundede træsko på. En lys og måneklar aften var der endel unge mennesker samlede på det vejstykke, hvor gjenfærdet havde sin gang. Arm i Arm gik alle de unge så nær som én karl. Hans kjæreste var netop den aften ikke med. Samme kail var næsten mere end modig. Under...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
Der var en Jordemoder her nede, hun blev en Dag hentet til Næsby i Forretning. Da gik der en stor Tusse med en tyk Mave på Vejen, og så siger hun: »Hvis du skulde trænge til min Hjælp, så kan du sende Bud efter mig.« Nogle Nætter efter kom der en Mand efter hende, og da hun var kommen ud på Vognen, bandt han et Tørklæde for hendes Øjne, og hun vidste...
da.etk.DSnr_01_0_00765
I Grumniesgård i Nørre-Nissum boede en kone, som de allerældste folk kun kan huske under navnet Gamle-Maren Grummesgård. Hun brugte aldrig at lukke for nogen ting, lærredet lod hun ligge på blegepladsen om natten, dørene og lugerne til lo og loft lod hun ofte stå åbne, for da det var vidt og bredt bekjendt, at hun havde Cyprianus, turde ingen stjæle fra...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
