Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Der var en gammel Præst og Degn i Egtved, der ikke kunde forliges. Ved Præsten så blev syg og skulde dø, forbød han Familien, de måtte ikke byde Degnen med til hans Begravelse. Degnen sagde, da han hørte det: »Ja, det gjør ikke noget, jeg skal nok komme med alligevel.« Begravelsesdagen kom, og de kjørte til Kirken med Liget og fik det begravet, og de...
En Søn af Lærer Laut i Frørup på Fy en fortæller følgende: Da jeg var omtrent 12 År, var jeg og min Broder, som var et Par År ældre, en Aften budt hen til Høstgilde i en Bondegård. For at komme derhen, måtte vi følge en Bivej ud til Chansseen, derpå gå hen med den et Stykke og så atter med en anden Bivej, som førte ned over en Bro i en Dal. Her ved Broen...
Min Gamlefader han var Fisker og havde Garn ude i Limfjorden ud for Klitgård Ejendom, han boede selv i Nørholm. Han gik jo ned og så til Garnet om Natten, og så var det en Nat, det var månelyst Vejr, da kommer han til en Korsvej, da han havde gået et Stykke Vej, og netop der skulde der komme en Mand til ham, som også skulde ud at se til hans Garn. Så...
Herskabet på Kjeldkjær fik dem en Søn, og det var nok den første. Der blev da sådan Glæde over det, for det var jo Stamherren til Kjeldkjær, der nu var født. Så skulde der jo være et stort Barselgilde, og alle Egnens Herremænd blev jo budt med. Manden på Engelsholm var naturligvis også med, og han vilde da give en Faddergave, der skulde være sådan, at...
I Vejleby Kirkes Kor står en Ligsten over den sidste Præst i Vejleby Sogn, Rasmus Rasmussen Schiørring. Før lå den lige neden for Korsdøren. Han døde 1658. Indtil den Tid lå Byen samlet omkring Kirken på el Højdedrag, kaldet Maglebjærg. Præstegården lå tæt ved Kirken og afbrændtes tilligemed Byen af Svenskerne, Og Kirken odelagdes. Tårnet blev opført af...
Provst Sørensen flyttede fra SoJbjærg til Karby, og kort efter at de kom der, blev der en del af deres sølvtøj stjålet. Det var af så stor en værdi, at provsten krympede sig ved at vise det igjen, men fruen blev ved med ham, og så siger han, at hvis hun turde vove den risiko, der var ved det, måtte han jo prøve på det. Tyven skulde komme med det inden 2i...
Fruen på Rosenvold havde en skytte, der kunde skyde alt, hvad han sigtede efter, for han var friskytte. Eudag han var på jagt, kom der en kugle imod ham, men han holdt hans hat op og tog den i, og så lagde han den i bøssen og sendte den lige tilbage igjen. Da kom der bud, at herren på BarritsJcov var bleven skudt ved hans egen kugle. Han kuude jo ikke...
Mellem Svejbæk og Bindingshede gik der om natten en hvidklædt ung kvinde med et par fladbundede træsko på. En lys og måneklar aften var der endel unge mennesker samlede på det vejstykke, hvor gjenfærdet havde sin gang. Arm i Arm gik alle de unge så nær som én karl. Hans kjæreste var netop den aften ikke med. Samme kail var næsten mere end modig. Under...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
Der boede en Bonde her nede i den vesterste Gård i Mollerup, og han skulde ned ad Trøjborg og betale Herremanden sin Skat. Men da han kommer derned, da er Herren så grov syg. Nu er der jo sådan en Ridefoged, han tager imod Pengene, og han lover, at Kvitteringen den skulde nok komme, når Herremanden blev rask. Men han døde kort efter, og der kom ingen...
