Der boede en bjærgmand i en høj, som ligger tæt vesten for Hasle by (den er senere forsvunden og forvandlet til grusgrav), og han blev en gang budt til barsel hos bjærgmanden i Borum-Eshøj og skulde også være fadder. Så vilde han da give faddergave, men den dag, barselet skulde være, blev hans kone syg, og han måtte da blive hjemme. For dog ikke at...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Der skulde være et stort selskab på Højris i Ikast, og degnen var budt med for at holde lyset. Så skulde de til bords, og ved den ene side får han Mads Skov fra Lavlund og ved den anden en dame i hvid kjole. Så gik der en lugteflaske om, men da den kom til degnen, havde han ikke lagt mærke til, hvordan de bar dem ad. Som han nu sad helt forlegen,...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
Det var ude på hostmarken på Vor (udt. Owwr), der gav ladefogden en dag en pige et skrald, og så vender der sig en karl lige om og giver ladefogden et par lussinger igjen. Så skulde han anholdes og sendes ind til de gevoren, og alle folkene på gården blev samlede om at gribe den bjørn. Imidlertid snapper han et stykke stenlægte, og så råber han til deni,...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
En Mand kom ridende forbi en Høj. Da han kommer tæt til, ser han, at Højen var oplukt og lige som stod på Søjler, og han kunde se, de dandsede og holdt Gilde derinde. Han holdt da Hesten an, og Bjærgkonen kom ud med en Sølvpokal fuld af en Drik, hun vilde byde ham. Hun sagde, at de havde Barselgilde, og hun havde fået Navn til hendes Førstefødte, nu...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
I Almind, omtr. halvanden mil nord for Kolding, ligger der en høj, hvor der i gamle dage boede en trold. Da så Almind kirke blev bygget, kunde trolden ikke være der længere for klokkeringningens skyld, da klokkeringning og torden er det værste, man kan byde en trold. Af den grund flyttede han til Lejrskov og tog bolig i en høj derovre. Han kunde dog ikke...
Ved Vivild i Sønderhald herred boede for mange år siden et par folk, og en gang da manden kjorte hjem fra en molletur, kom han forbi Langltøj, og ud af højen kom en lille bjærgmand lobende, som i en fart sprang op i vognen. Da manden kom hjem, stod bjærgmanden af vognen og gik ind i stuen og satte sig ved kakkelovnen. Han sagde ikke et ord, og ingen...
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
