190 datasets found
Danish Keywords: byde Place of Narration: Holbækegn Tuse Næs
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
da.etk.DS_05_0_01634
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
da.etk.DS_05_0_00908
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen — de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: “Er det noget at byde os?” N. Wahl, Silkeborg.
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: “Ja, vil...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Om Knud Gyldcnstjærne, der boede på Gården Møgelkjær ved Horsens, fortælles her i Egnen, at han ikke var god ved hans Kone. En Gang hun var bleven syg og havde lagt sig til Sengs, forlangte hun af sin Mand, om han ikke vilde give hende to Hestesko. Så gik han og hentede to og kom med. Hun beholdt selv den ene og gav Knud den anden. Den, hun selv beholdt,...
Vise sig overmodig og dristig om aftenen skal være meget slemt, især dersom man gjør dot for fordels skyld. Dersom derfor én bydes penge for at udføre dette eller hint, som man ellers ikke vilde, skal man ikke modtage tilbudet. p. Jensen.
Om en højfrugtsommelig kone siges: “Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren”. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: “Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk”. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: “Han skal ud å røst feiren å hatti”. S. E. Holm, Østerby.
da.etk.JAT_04_0_00200
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: “Så skal du og have...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
da.etk.JAH_04_0_00326
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_04_0_00235
1 min Barnetid kom der tit en Mand, der hed Jens Holst, til os her i Vronding og solgte Bagetørv til os, han var ude fra Boost og var kjorendc med Stude. På den Måde kom han flere År, og så sad han i Stuen ved os om Aftenen og fortalte. Sådan sagde han, at der et År havde varet nogle ved ham der ude vester fra, og de havde budt ham 100 Daler for hans Søn...
da.etk.DSnr_04_0_01073
Den gamle Greve på Frisenborg havde Spillegilde, og der var også nogle Præster budt med. Iblandt dem var også en Præst, hvis Søster i det samme var kommen til ham i Besøg, og så kom der Bud efter ham. Han gjorde sig så strags færdig til at rejse hjem, men det tog Greven ham meget ilde op og ytrede til en anden Herremand, der hed Skalstrup: »Vil han da...
da.etk.DSnr_04_0_00295
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
da.etk.DS_06_0_00160
En gartner Lassen^ Ørbæklunde, som min moder tjente sammen med, kunde være to steder på én gang. Hun har ikke set det, men en karl ved navn Erik så, at han gik nede i haven, og da Erik kom ind i gården, gik Lassen også dér. Erik sagde til ham: »Hvad! går De her, og De går også nede i haven?« Samme Lassen kunde ene føre en voldsom højrøstet snak, som af...
En mand i Kirke-Hvalso havde en så kostbar hingst, at den tog sine 250 daler i præmie i Roskilde; der blev også budt ham 1600 daler for den, men nej - ti den var hans halve liv. Så bliver han syg og giver den ordre: "Dør jeg, skal i skyde hingsten og begrave den i haven med saddel og mile." Det skete begge dele, skjøndl byens folk bad for hesten, og den...
da.etk.DS_05_0_00245