133 datasets found
Danish Keywords: byde Place of Narration: Tommerup ved Odense
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
da.etk.JAH_04_0_00012
Et år gik a til Nimtoft marked og kjøbte et kreatur for 5 daler. Så slagtede a det og solgte hud og tælle for de fleste af pengene. Der blev 10 lispund kjød. Så hørte a, te en mand i Skiffard havde været til Grenå marked med et kreatur og ikke var bleven budt mere end fem daler for det, men da han ikke vilde sælge det ringere end halvsjette, havde han...
da.etk.JAH_03_0_00163
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« — »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
da.etk.DSnr_06_0_00404
Folkene i en Gård i Limskov var til Julebesøg, og der var ingen andre hjemme i Gården end Tjenestekarlen og Tjenestepigen. Så bliver de enige om, de vilde have nogle unge Folk budt sammen og more dem med. Da så Karlen havde været henne en Tid efter det, så kom der en og bankede på Døren. Pigen tænkte, det var nogle af de unge Folk, der begyndte at komme,...
da.etk.DSnr_06_0_00202
En Herre på Restrup vilde have Kongen forgivet, og så gjorde han et Gjæstebud, hvor hele det Kongelige var budt med. Så var det da hans Mening, at Kongen skulde have vært af med Livet ved den Lejlighed. Men der var én af Kongens Tjenere, der blev opmærksom på, at Værten kom noget i Kongens Glas, og det underrettede han så Kongen om. Da de nu skulde til...
da.etk.DSnr_04_0_00292
I 1440, da Grev Geert belejrede Hald, da var Folkene så udhungret der, at de havde kun én Ko, alle de andre havde de måttet slagte. Men for at Grev Geert ikke skulde tro, de var så nær nødt, så trak de den Ko ned til Søen til Vand hele Dagen, og hver Gang de atter trak med den, hyllede de et nyt Skind om den. De havde nemlig gjemt Skindene af alle de...
da.etk.DSnr_04_0_00093
Der boede to Mænd i Hovslund, og de havde en Svoger i Nørre-Hjarup. Den ene Mands Kone var i sit 50de År, da hun fødte en Søn. Broderen havde altid sagt: »Når du får et Barn, lille Søster, så skal æ stå Fadder!« Men det var just ikke hans Mening, for han troede aldrig, hun fik Børn. En Søndag ved Øster-Løgum Kirke blev han budt til at stå Fadder, og...
da.etk.DSnr_03_0_00830
En Mand i Fjand i Sønder-Nissum, der hed Niels Bjærg, var helt klog. Han boede i et lille Hus, der lå tæt nede ved Havet. Han kunde da se Forvarsel og var altså fremsynet og fortalte gjærne derom, når han havde set noget. Således sagde han en Gang, at til en bestemt Mands Begravelse skulde der være tretten Vogne til Ligfølge. Dette var kommet Pastor...
da.etk.DSnr_02_H_00376
En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
Konerne måtte ikke gå over en vej, inden de havde holdt deres kirkegang. Degnen Erslevs kone i Todbjærg var af taterslægt, lian var bleven forelsket i hende, da hun en gang var kommen med en flok til byen, beholdt hende ved sig og giftede sig med hende. Hun fødte mange børn, men de dode alle som små, og jeg kan godt huske de mange bitte små grave på...
da.etk.DS_07_0_00774
Imellem Stolum og Troelstrup ligger Kamhøj, og der var noget, der råbte om hjemlys dag. Min bedstefader og bedstemoder blev rædde for det. "A tror, a vil svare det", sagde han og vilde gå ud imod det. "Nej, det skal du ikke," siger hun. Jo, han vilde alligevel. Så går han ud på en brink tæt ved gården og vil lytte efter det for at høre nærmere om det....
Mens Mikkel Pedersen var stalddreng på Tjele, var han en nytårsaften tillige med nogle andre karle fra gården budt op til Hulhøjgården. De skulde tage potter og bøsser med og skyde nytår ind hos ham, men så måtte de ikke løbe, når han kom ud og så dem, for de skulde ind og beværtes godt. Da de var komne der op, vilde han have dem til at blive, og de sad...
da.etk.DS_05_0_01758
Ikke langt fra Horsens ligger byen Ut, og om dette navns oprindelse fortælles følgende : En mand gik en gang fra Klakring til Horsens en varm sommerdag. Undervejs blev han grumme tørstig og gik derfor ind i en gård, hvor nu Ut ligger, tor at få sig lidt at drikke. Konen sagde: "Nu skal a komme med noget ut, vi er ved at brygge i dag, og andet kan a ikke...
da.etk.DS_03_0_02133
Der var en mand i Fjand, der hed Niels Bjerre, han var synsk og kunde se ligskarer o. s. v. I en nabogård var der en gammel aftægtsmand, og hans ligskare havde han set, fortalte han; der skulde være ti vogne, og de havde alle sammen gråskimlede heste for. Så dode den gamle mand, og folkene i gården vilde ikke have mere end ni vogne til begravelsen og...
I gården Tjagvad, Vinding sogn ved Holstebro, dode for en del år siden en kone, som var synsk. Kort for hendes dod fortalte hun sin son, som da var mand i gården, at der snart vilde ske noget usædvanligt der, ti hun havde set gården opfyldt af vogue og havde kjendt de forskjellige heste, således havde hun set en vis mands hvide hest, den eneste hvide...
da.etk.DS_02_H_00427
Min oldefader har fortalt, at han en morgen lå i sin seng og så der, at der kom én ridende ind i gården. Så om middagen spurgte han de andre folk, hvad det var for en rytter, der var her så tidlig i morges, men de svarede, at der havde ingen rytter været der. Han forsikrede, at der måtte have været én, og han fortalte, hvorledes den havde set ud: han...
En mand havde en troldhøj på hans mark, og den vilde han gjærne have af vejen, for troldene i den var ham til besvær, men han vidste ikke ret, hvordan han skulde bære sig ad med det. Så skulde der være barsel hos ham, og han var kjed af at få trolden med for skams skyld, men turde heller ikke lade det være. Hans karl kunde kjende ham råd. Får en tøndesæk...
da.etk.DS_01_0_01416
I Jebjcerg skulde bjærgkonen have et barn. Manden kom ridende ind i en gård og sagde, om konen vilde da ikke følge med hjem, sådan og sådan var det, og der var ingen andre til det. Ja, hun vilde ikke vel, men fulgte dog med. Så gjorde hun jo kone og barn i stand, og så gav han hende en skjæppe sølvpenge for hendes ulejlighed. Da manden i gården en gang...
En dreng i Fårtoft gik en juleaften udentor døren og blev rent henne med det samme. Mange år efter red en mand ved miduatstid på landevejen og blev indhentet af én, der red på en trebenet hest. "Á, å!" siger manden, "hvem er dette her menneske'? - "Har I aldrig bort tale om en dreng, der blev henne juleaften ? ti det er mig." "A, så! hvordan er det gået...
da.etk.DS_01_0_00873
På Næsby mark ligger to høje med troldfolk i. En aften, da trolden i den ene høj havde gilde, cg den stod på ildstøtter, kom en karl ridende der forbi, og da han så, at troldene dandsede, gik han ind og dandsede med til langt ud på natten. Næste aften kom han atter ridende der forbi, og da de sad og drak der inde, bad han om at få noget at drikke med....