Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
Det var ude på hostmarken på Vor (udt. Owwr), der gav ladefogden en dag en pige et skrald, og så vender der sig en karl lige om og giver ladefogden et par lussinger igjen. Så skulde han anholdes og sendes ind til de gevoren, og alle folkene på gården blev samlede om at gribe den bjørn. Imidlertid snapper han et stykke stenlægte, og så råber han til deni,...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
En Mand kom ridende forbi en Høj. Da han kommer tæt til, ser han, at Højen var oplukt og lige som stod på Søjler, og han kunde se, de dandsede og holdt Gilde derinde. Han holdt da Hesten an, og Bjærgkonen kom ud med en Sølvpokal fuld af en Drik, hun vilde byde ham. Hun sagde, at de havde Barselgilde, og hun havde fået Navn til hendes Førstefødte, nu...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
I Almind, omtr. halvanden mil nord for Kolding, ligger der en høj, hvor der i gamle dage boede en trold. Da så Almind kirke blev bygget, kunde trolden ikke være der længere for klokkeringningens skyld, da klokkeringning og torden er det værste, man kan byde en trold. Af den grund flyttede han til Lejrskov og tog bolig i en høj derovre. Han kunde dog ikke...
Ved Vivild i Sønderhald herred boede for mange år siden et par folk, og en gang da manden kjorte hjem fra en molletur, kom han forbi Langltøj, og ud af højen kom en lille bjærgmand lobende, som i en fart sprang op i vognen. Da manden kom hjem, stod bjærgmanden af vognen og gik ind i stuen og satte sig ved kakkelovnen. Han sagde ikke et ord, og ingen...
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Der var en aften legestue i Tylstrup kro, og nogle af de unge var komne til at spille dygtig kort. Så var der en af dem, som tabte alle hans penge, og nu vilde de andre ikke have ham med i spillet længere. Men han finder da på at sige, at han havde en guldring hjemme, og den kunde han jo sætte i pant. De andre sagde, at han skulde hente den, og så kunde...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Der var en gammel Præst og Degn i Egtved, der ikke kunde forliges. Ved Præsten så blev syg og skulde dø, forbød han Familien, de måtte ikke byde Degnen med til hans Begravelse. Degnen sagde, da han hørte det: »Ja, det gjør ikke noget, jeg skal nok komme med alligevel.« Begravelsesdagen kom, og de kjørte til Kirken med Liget og fik det begravet, og de...
