For mange år siden lå der et hus, der hed Meklenborg omme imellem Øster-Lindet og- Måjbol. Her boede en gammel mand, der hed Per, og han var slem til at drikke. Han vilde gjærne have selskab og var for resten fuld alle tider. Nu var der gjærne besog af rejsende, som kom til ham og tit. var bos ham i længere tid. Så var der også kommen én, der bed Knud,...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
Storskoven indskrænker sig nu til 850 td. land. De gamle fortæller, at den forben bar været meget større, men der huggedes voldsomt los i den og bortkjørtes snese læs selv midt om dagen. For en halvfjerds, lirs år siden blev skovene solgt for ti rdlc Det bod Moller ved auktion, og ingen vilde byde ham over. Nu senest solgtes den af Guldbergs arvinger for...
En sømand kom ind til en enke med et brev fra hendes søn, der også var sømand og på en lang rejse. Hun takker og siger: De skal være så god at tøve et øjeblik for at nyde noget. Hvad må jeg byde Dem, enten en snaps rom eller et glas vin eller en puns? Ja tak, siger han, nu kan De forst give mig vinen, så vil jeg se, om jeg ikke kan få bugt med...
Der var en gang en kone, som var bekjendt for den udmærkede kål, hun lavede. Selv præsten der i sognet fandt den sjælden fortrinlig, og det traf sig ofte, når han kom, at konen kunde byde ham denne ret. En dag, som præsten sad og gottede sig ved konens udmærkede kålmad, sagde han: Men hør, min gode kone! sig mig eu gang, hvordan hun bærer sig ad med at...
Der går en gammel ponnik og tigger her i Himmerland. Han kalder sig selv Tordenkalv eller Fylsenplagen, og alt hans klæder er så oversinglet og lappet, at man kan ikke se, hvad det er af. Der har været budt ham 50 daler for den dragt, netop for det den er så ejendommelig, men han vil ikke af med den. Han går også og samler på gamle jærnsager, som han...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
I Skarrild blev ingen budt til julegilde, men der blev sagt til de unge, at der var julestue der og der, og så samledes alle de unge, der var i byen, og tog de fremmede med, der også kunde være der. Det første de kom, blev der budt dem en tør rundenoms-sigtekage og en dram, og så spiste de, hvad de havde lyst til, resten puttede de i deres kjolelomme. Så...
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: Jeg skulde hjlse fra vor mor...
De byttede gadelam ud om majaften, når de brændte blus. De høje, hvorpå det gik for sig, kaldtes gadelams-høje. Nytårsgaverne uddeltes i den første legestue i det nye år, helst nytårsdag om aftenen, når det kunde byde sig, og de unge kunde få plads et sted til dandsen. Den aften gav pigen en kløven kovring til karlen, skulde de gå i besøg til hinanden....
Et år gik a til Nimtoft marked og kjøbte et kreatur for 5 daler. Så slagtede a det og solgte hud og tælle for de fleste af pengene. Der blev 10 lispund kjød. Så hørte a, te en mand i Skiffard havde været til Grenå marked med et kreatur og ikke var bleven budt mere end fem daler for det, men da han ikke vilde sælge det ringere end halvsjette, havde han...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
Folkene i en Gård i Limskov var til Julebesøg, og der var ingen andre hjemme i Gården end Tjenestekarlen og Tjenestepigen. Så bliver de enige om, de vilde have nogle unge Folk budt sammen og more dem med. Da så Karlen havde været henne en Tid efter det, så kom der en og bankede på Døren. Pigen tænkte, det var nogle af de unge Folk, der begyndte at komme,...
En Herre på Restrup vilde have Kongen forgivet, og så gjorde han et Gjæstebud, hvor hele det Kongelige var budt med. Så var det da hans Mening, at Kongen skulde have vært af med Livet ved den Lejlighed. Men der var én af Kongens Tjenere, der blev opmærksom på, at Værten kom noget i Kongens Glas, og det underrettede han så Kongen om. Da de nu skulde til...
I 1440, da Grev Geert belejrede Hald, da var Folkene så udhungret der, at de havde kun én Ko, alle de andre havde de måttet slagte. Men for at Grev Geert ikke skulde tro, de var så nær nødt, så trak de den Ko ned til Søen til Vand hele Dagen, og hver Gang de atter trak med den, hyllede de et nyt Skind om den. De havde nemlig gjemt Skindene af alle de...
