592 datasets found
Danish Keywords: byde Place of Narration: Åby ved Åbybro
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
I Fuglsang skar en karl julehakkelse til sine heste. Da ønskede han, at han måtte få noget havre at give dem. Så snart han havde ønsket det, falder der fire havrekjærve ned fra høloftet, og det var gårdbukken, som havde skaffet det til veje. Øland. Nik. Christensen.
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
For nogle år siden strandede et skib på Norstrand ved Skagen. Nu var der nogle, som havde lyst til at stjæle fra vraget, men skibsnissen var endnu til stede ; han gjorde larm og skræmmede tyvene tilbage. Danske søfolk fortæller, at de forud for en storm kan høre en underlig knagen i skibet. Det er da nissen, som giver varsel. Nik. Christensen.
I en gård i Jetsmark, der kaldtes Hdnsholm, havde de en gammel torvestak, hvori der var en nisse. Stakken var forskrækkelig gammel, og ingen turde røre den. Nissen var iført en lille grå kofte og havde en rød hue på hovedet. Samme nisse havde også en stor grå kat, som ofte kom ind i stuen og lagde sig under kakkelovnen, men ingen turde røre den, ti så...
Da Vang brændte for omtrent halvtredsindstyve år siden, da løb der nogne bitte nogne med røde huer på i ilden. Det så ud, som de sankede noget op. De gubrede og sagde: «Huhuhu!» En mand stod også derpå, og han sagde: «Fanden skulde tage jer, at I fryser i sådan en ild.» Nik. Chr.
da.etk.DS_02_B_00010
I Norre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_B_00003
Et sted i Vadum opholdt sig to gårdboere. Da de gamle beboere rejste (døde), så rejste gårdboerne med, de vilde ikke være der længere, siden den stamme uddøde. I Vendsyssel bruges både gårdbuk og gårdboer. Nik. Cbr.
Ved Kordige oppe i skoven på G jol var der ellefolk, og i de vesterste steder i byen dværge. De havde klæder (linned) og ét og andet ude. Det var for 1802 ved JSordige, da der kom beboere dertil, og de fordrev dem derfra, men de fik andet at vide, folk eller fæ kunde ikke være nogen steder. Men så siden har der ikke været noget i vejen og er heller ikke...
En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
En pige i Lodderup bandt korn en måneskinsaften. Da hun var færdig hermed, så hun ellekonen. Hun havde et brunt skjort og en brun troje. Hun tænkte da, hvad ellekonen vilde her, men kom endelig efter, at hun havde et lille stykke brød i sin lomme. Det kastede hun til ellekonen, og så forsvandt denne. Nik. Christensen.
Der var en karl, som var så stolt, at han sagde, hver gang han dandsede: «Her kommer Gudfader og Gud den Helligånd.« Samme karl slog en gang hø, og da ønskede han, at han havde sin kjæreste hos sig. Da kom der en ellepige fra JLllebjærg og sov hos ham, og hun kom til ham hver nat derefter. Så blev karlen tåbelig, og han gik til præsten for at søge råd,...
da.etk.DS_02_A_00080
Thomas i Boden gik en aften fra Sønderskov til sit hjem. Da kom tre dejlige jomfruer til ham, og de fulgte ham til doren. Men da han var bange for, at de skulde folge med ham ind, gik han baglænds ind og stak en kniv over doren. De måtte da blive uden for, men han borte Jænge, hvordan de turede. Disse jomfruer var gravelsmoer. Nik. Chr.
da.etk.DS_02_A_00027
En gammel koue, som hed Ellen Bisp, gik til Birkfuldsdal for at heute sin ko, som græssede der. Da hun kom til stedet, fik hun oje på tre småpiger med hvide forklæder. Hun havde hørt, at nogle piger vilde gå derhen og samle enebærris, og troede da, at det var dem, og sagde, at de behovede ikke at være bange for hende, hun skulde ikke robe dem for...
Gravelsmoer opholder sig ved Bundsgårds træer og i Urbakken. Det er farligt at soge deres stiskab for ofte. £n mand, som hed Anders Væver, besogte dem tit, men blev til sidst vanvittig. Han kunde ofte blive længe borte, og ingen vidste, hvor han var. Når han kom tilbage, talte han aldrig om sit opholdssted, men han pralede bestandig med sin rigdom og...
Drengen beder bjærgmand til fadder. Havde taget en posefuld sten med og sagde, at Vorherre havde givet ham den fuld af penge. Gav ham en halv tøndesæk fuld. Nik. Christensen.
Der er kommen dværge fra Gjøl, og eu mand, der hed Niels Himmerig, har hentet dem over fra Gjøl til Nørhalne. Han manglede aldrig penge, sålænge han levede. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_01374
Bedstemoderen til den nuværende kone i Fruerlund, Øland, vidste godt, at dværgene havde deres tilhold under huset. En nat vendte hun sig om i sengen og slog kors for sig. Det kunde dværgene ikke tåle, og nu mærkede hun, de fik travlt med at flytte bort. Om morgenen, da hun kom op, syntes hun endda, det var synd for de stakkels dværge, at hun således...
St. Nikolajbjcerget i Sebberkloster skal fjorden en gang ganske have omskyllet. Nogle siger, at der har stået en røverborg, men de fleste, at der har været en kirke. Da denne kirke med megen umage og bekostning var bleven færdig, og klokkerne begyndte at lyde, blev de underjordiske så vrede, at de gik til klosteret, som dengang beboedes af nonner, og...
da.etk.DS_01_0_01348
Dværgene i Sandalsbjærg er flyttede over til Amerika. Der bliver da i hundrede år, så kommer de til-
da.etk.DS_01_0_01340