På Oalgenbjærg blev »den norske dreng« brændt for trolddom. Da ban lige bavde nydt sakramentet, brændte maven ikke, og den gjerntes i lang tid. F. D.
da.etk.DS_07_0_01459
Er hønen æggebunden, så gå og tag, men stiltiende, en nævefuld korn til den hos en anden mand. F. D.
da.etk.DS_07_0_01210
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
For let at få smør, når man kjærner, behover man blot at røge kjærnen med ni slags træ, eller også under den at lægge et kors af fire strå at stråtaget, tagne hver på sit hjørne af et fattighus (hospital). F. Dyrlund.
For få år siden henvendte en kone i Butterup hospital (fattig- eller stakkelhus) sig i præstegården med klage over en kvindelig stuefælle, der havde forhekset hende en flaske øl, og for ganske nylig er en enke i Butterup-husene bleven beskyldt for at have malket køer i Tiønninge fra sit loft, uagtet der er et godt stykke vej og en å imellem. F. Dyrlund.
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Da der for nylig på Hagested var stjålet adskillige fødevarer i spisekammeret, udlovede ejeren 10 rigsdaler til den, der opdagede den skyldige. I det håb at få del i belønningen henvendte en skikkelig mand sig til en af de kloge folk, hvis svar lod således: Der var flere om gjerningen, og om nogen tid vilde de nok ved indbyrdes uenighed rebe sig selv....
På den tørre knop på hesteus bagben har Fauden sat sin finger. Derfor er hestekjod uspiseligt. F. D.
I meget slemt vejr har Fanden sin oldemoder ude at sole. F. Dyrlund.
Falske spillere bæres efter døden på ryggen af fire mænd. f. d., Kalundborg.
En frugtsommelig kone, der døer, skal også have offerpenge med i graven, ti barnet bliver født alligevel. f. dyrl.
I Rørby ved Kalundborg er den skik brugelig at slå en spand vand efter liget. Bruges også i Tudse. I Eskebjazrg skal porten lukkes umiddelbart efter ligets udførsel. Dette sker ved to i dette øjemed opstillede mænd, inden følgets udkomst. Det sker også, at man spotvis slår vand efter en forhadt medtjener, når han rejser ved skiftetid, for at "han ikke...
Mandfolk helbredede sig for værk i lemmerne ved at gnide dem med horsefedt, men kvindfolk måtte bruge hestefedt. F. D.
En moder har i mands minde kl. 12 midnat krøbet ind i Fårevejle kirkes ene kapel, brækket en finger af et af de der liggende lig, stødt denne og indgivet sin syge datter det således fremkomne pulver. F. D.
Det hænder, at man til visse sygdommes helbredelse kommer på Kalundborg apothek for at kjøbe præstefedt og myrefedt. F. D.
da.etk.DS_04_0_01828
For en menneskealder siden nedgravede en stakkels skomager, der var dårlig i lår og ben, sig ved midnatstid i en ny grav på Bullerup kirkegård og tog en græstorv på hovedet. Det hjalp rigtignok ikke, fordi han havde mødt skolelæreren, der nødte ham til at tale. Tiende at hente kiikejord fra nye grave i sygdomstilfældeer en skik, der nu forsvinder. f. D.
Så vel i Snæverris skov (optil Viskinge vejle) som ved herregården Daverup findes visse forkrøblede træer, som forældrene valfarter til med deres af skjævhed lidende børn. De må da krybe under træet og i det mindste det sidste sted ophænge dernæst en pjalt af deres klæder på træets grene (som et takoffer?) F. D.
Lang-Ellen på Birkholm var der intet udkomme med. Hun døde, men hver gang bendes ligbærere kom ud på broen, stod hun oppe i vinduerne og grinte dem ud. En ren præst skulde der til for at mane hende. Den tredje fik endelig bugt med beude. Hun sank jo længere jo dybere, og til sidst rammedes en egepæl ned over hendes hoved. Hun skal eu gang igjen komme op...
