Om Knud Gyldcnstjærne, der boede på Gården Møgelkjær ved Horsens, fortælles her i Egnen, at han ikke var god ved hans Kone. En Gang hun var bleven syg og havde lagt sig til Sengs, forlangte hun af sin Mand, om han ikke vilde give hende to Hestesko. Så gik han og hentede to og kom med. Hun beholdt selv den ene og gav Knud den anden. Den, hun selv beholdt,...
Vise sig overmodig og dristig om aftenen skal være meget slemt, især dersom man gjør dot for fordels skyld. Dersom derfor én bydes penge for at udføre dette eller hint, som man ellers ikke vilde, skal man ikke modtage tilbudet. p. Jensen.
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
1 min Barnetid kom der tit en Mand, der hed Jens Holst, til os her i Vronding og solgte Bagetørv til os, han var ude fra Boost og var kjorendc med Stude. På den Måde kom han flere År, og så sad han i Stuen ved os om Aftenen og fortalte. Sådan sagde han, at der et År havde varet nogle ved ham der ude vester fra, og de havde budt ham 100 Daler for hans Søn...
Den gamle Greve på Frisenborg havde Spillegilde, og der var også nogle Præster budt med. Iblandt dem var også en Præst, hvis Søster i det samme var kommen til ham i Besøg, og så kom der Bud efter ham. Han gjorde sig så strags færdig til at rejse hjem, men det tog Greven ham meget ilde op og ytrede til en anden Herremand, der hed Skalstrup: »Vil han da...
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
En gartner Lassen^ Ørbæklunde, som min moder tjente sammen med, kunde være to steder på én gang. Hun har ikke set det, men en karl ved navn Erik så, at han gik nede i haven, og da Erik kom ind i gården, gik Lassen også dér. Erik sagde til ham: »Hvad! går De her, og De går også nede i haven?« Samme Lassen kunde ene føre en voldsom højrøstet snak, som af...
En mand i Kirke-Hvalso havde en så kostbar hingst, at den tog sine 250 daler i præmie i Roskilde; der blev også budt ham 1600 daler for den, men nej - ti den var hans halve liv. Så bliver han syg og giver den ordre: "Dør jeg, skal i skyde hingsten og begrave den i haven med saddel og mile." Det skete begge dele, skjøndl byens folk bad for hesten, og den...
Holger Dauske skal være begravet i Viborg domkirke. Så kaldte han på nogen og vilde fornemme, om den kristne hånd var stærk. Men der var ingen, der turde byde ham deres hænder. Der går da én hen og stikker en stålgreb ind til ham. Den klemmer han lige sammen, og så siger han : Nej, den kristne hånd var for svag endnu. Kristine Madsdatter, Havredal.
For mange år siden lå der et hus, der hed Meklenborg omme imellem Øster-Lindet og- Måjbol. Her boede en gammel mand, der hed Per, og han var slem til at drikke. Han vilde gjærne have selskab og var for resten fuld alle tider. Nu var der gjærne besog af rejsende, som kom til ham og tit. var bos ham i længere tid. Så var der også kommen én, der bed Knud,...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...