På Trøjborg i Visby sogn var der en seng, som skulde redes hver dag, og der lå aldrig nogle mennesker i den, ellers kunde de ikke have rolighed på gården. Men der kom en lådden hund og lå i den. Der kom eu gang en Nordmand til gårdenat tigge, og så vilde de ikke give ham noget. I det samme kom herremanden tilstede, og så sagde han til ham, at de skulde...
Der var et lig drevet i land med nogle gode støvler på. Så kom én, der boede omme ved havet, derned og vilde have støvlerne, men han kunde ikke få dem af, og så hug han benene af og tog dem med hjem. Så tykte han, manden kom humpende bag efter ham med knæbenene, da han så sig om, og han rendte hjem ad og fik benene optøet ved kakelen. Men han kunde ingen...
De har en gang sejlet ind fra fjorden sønden ned gjennem Kålles mærsk og så vesten Grærup by, og vesten for Borsmose er også en brink som en havbrink. Der ude i æ lave, som de sejlede den gang, fortalte min oldemoder om, at der var strandet et stort skib. Skroget kom aldrig op og stod der i lang tid. Kålles Mærsk er senere tilknøgen, og nu er lavningen...
Der har stået en præstegård i Vester-Kjeht. Der er en, der hedder Jakob Terman, han bor på æ Stavn, og den kaldes endnu Kjelst præstegård. Á véd ikke, om den præst har haft mere end dether sogn. simon bojsen, billum.
Der ligger to høje ude på Bursmose hede : Store- og Lille-Jens-høj En gang kom æ Børsmosemænd ud at grave i Store-Jens-høj, og der var pålagt dem ikke at snakke og ikke se tilbage. De gravede og gravede, og endelig kommer der én til at se tilbage. Da kommer der der én ridende på en ronvædder eller ged, eller hvad det var, det kan a ikke ret sandse. Han...
9S7. Der var eliefolk, og de byttede børnene, lav de var små. Ellekonen skiftede et sted én, uagtet der lå en salmebog ved den. Den, huu lagde igjen, voksede ikke andet end hovedet på. Simon Bojsen, Billum.
En gang var en mand fra Kjcerregård ridende til barsel i Skjødstrup by. Da han red hjem, kom han om ved Lille-Jens høj, der ligger lige ved siden af vejen, og så råber han: " Lille Jens, kom ud og skjænk mig en dram!" Allerførste det var sagt, det varede da ikke mange minutter, da kommer der en lille pusling ud af højen med et sølvbæger i hånden. Han...
Min fader kom til Borg at tjene, og han passede fårene af hele byen. Så var der to høje, de kaldtes Tinghøje, og de ligger på Hesselmed mark. Det kunde tit give et skrald i de høje, te æ får kunde rende langt ud ad heden, men han vidste ikke, hvad det var. Folk mente jo, det var sådan en gammel stengrav, der skød sammen, men det kan én nu have sin...
I Nørby, Oksby sogn, tæt sønden for i bjærgene, er der en klit lige så stejl som et hustag på den nordre side, og der er en sti op ad den, som ellers ingen går op ad. Der gror stærke helme ved begge sider, og man har også prøvet at plante helme i den sti, men de ligger altid oprykkede om æ morgener. Det ser for resten ud med trapper som af rotter....
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
da.etk.JAT_06_0_00700
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
