På Vorgod kirkegård lige ved sydost hjørne af kirken ligger en ligsten, hvorom fortælles følgende: I Videbæk var der tre sønner, og den ene gik altid som et fjog ved de andre, men kom til Kjøbenhavn, svingede sig op og blev en rig mand. Da de gamle var døde, blev deres arv sendt over til ham, og så sendte han en mindesten hjem, der blev lagt på graven,...
ISnærlund dal har der været så stor en skov, at tømmeret i Foenvad kirke er skovet der. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
Der var bygget en udbygning til nord ved den østre ende af Sneibjærg kirke, de kaldte den en sakhus. Men den blev forfalden og er forlængst reven ned. Der inde stod tre gamle lig og fire børn fra Møltrup af Linie-familien. Familien var så flyttet fra gården, og kisterne kom da ud på kirkegården. Der blev lige gravet et hul så stort, at de kunde sætte...
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
da.etk.JAT_06_0_00700
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Om Knud Gyldcnstjærne, der boede på Gården Møgelkjær ved Horsens, fortælles her i Egnen, at han ikke var god ved hans Kone. En Gang hun var bleven syg og havde lagt sig til Sengs, forlangte hun af sin Mand, om han ikke vilde give hende to Hestesko. Så gik han og hentede to og kom med. Hun beholdt selv den ene og gav Knud den anden. Den, hun selv beholdt,...
Vise sig overmodig og dristig om aftenen skal være meget slemt, især dersom man gjør dot for fordels skyld. Dersom derfor én bydes penge for at udføre dette eller hint, som man ellers ikke vilde, skal man ikke modtage tilbudet. p. Jensen.
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
Om en højfrugtsommelig kone siges: Hon skal nåk snåert te å slå luen mowe ståwwdaren. Når manden skal hen at hente jordemoder, siges: Han skal ud å rennd mæ de stompe fouerk. Manden, der skal gjøre barcel, går selv ud om fredagen at byde gjæsterne, og så siger de: Han skal ud å røst feiren å hatti. S. E. Holm, Østerby.
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
