I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave det er en lille Skov, der kaldes sådan der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Manden på Bggebjærg processede med en anden Mand om en Mark, der hedder Arrigbjærg. Da der var gået nogen Tid med det, skal han gjøre Ed på, at det er hans Kobbel, og om Morgenen (æ Månner) før han skal te'n, går han ud ad hans Have og fylder hans Støvler med Jord, tager dem så på igjen og går om på Marken og gjør Ed på, at han står på hans egen Jord....
En gammel Sømand, der hed Peder Kristensen, var her fra et Nabosted og boede her på sine gamle Dage. Han havde faret til Søs i mange År og havde tjent sig 1800 gamle Daler. Dem havde han i Sedler, men så ved Statsbankerotten 1818 gik Kursen så meget ned, at han kun fik Skilling for Daler. Når Præsten så på Prækestolen stod og bad for Kongen og det...
Fjelstrup By har ligget i en lang Rad langs med Bækken, og i samme Bad ligger et mindre Sted, som vistnok forhen har været en lille Gård. Her boede en Mand, de kaldte Pines, og han var så grov gjerrig. Han havde regnet ud, at han kunde leve af hans Gård hele Året så nær som 8 Dage. De Dage skulde han altså sulte, og så tykte han, han vilde tage dem...
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
Fra den nordre Byvej i Fjelstrup går en gammel Vej, som nok er aflagt, men dog ikke er lagt ind til nogen anden Have eller Mark, da de tilgrændsende Lodsejere ikke kan enes om, hvem den tilhører. Den har gået helt ned til Bækken, og over den har ligget en stor flad Flintesten med en Fordybning i den øverste Side ligesom af en Fod, og der er den...
Der er et Mosehul i Vandling, Starup Sogn, der kaldes Humlegårdsbæk. Her skal i sin Tid være sunken en Gård. Manden skikkede Bud efter Præsten og foregav, at hans Kone vilde dø, men så havde han fået lagt et Svin i Sengen. Da Præsten opdagede det. gik lian derfra med en Forbandelse, og så sank Gården. Jørgen From, Fjelstrup. Starup S.. Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_03_0_00692
I Starup Sogn skulde de have en Kirke bygget, og de vilde have den oppe ved Byen Lunding. Men det blev revet ned om Natten, hvad de havde bygget om Dagen og flyt ned til Fjorden. Sådan blev de ved at bygge en Tur og måtte stadig begynde forfra, men da det nu ikke blev til andet, så måtte de jo have den bygget der, hvor den nu ligger. Kirkegården er så...
På Refshave var Drengen en Aften reden ud med Hestene i Kjær Kobbel. Der i den Kobbel lå en stor Kjæmpehøj, og da så Drengen, at der var Lystighed, for Højen stod på Pæle, og Bjærgfolkene dandsede der inde. Så tog han en Sten og smed ind til dem. Da kom der én løbende ud til ham og råbte: »Hilsen Find, død blev den lille Kind.« Nu blev Drengen ræd og...
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
da.etk.JAT_06_0_00700
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
