Jens Kornelius i Bælum kuude både få det til at tordne og lyne. Han var en gang soldat, men blev kjed af tjenesten. En befalingsmand spurgte ham, om han kunde gjøre trolddomskunster. Det bejaede han og bad befalingsmanden om at trække støvlerne af sig. Han tog også fat, men benet gik over i knæet. Hau satte stykkerne sammen igjen, og så gik han lige godt...
Lamme-Jens fra Tødsøgik omkring og troldede. Han tjente her i hans unge dage og kunde sætte plejlen i gang, uden at han tog ved den. Der blev et lam henne for Jens Elsø om efteråret, og de havde ledt efter det alle steder i flere byer. Så kom Lamme-Jens, og de spurgte også ham. Jo, det var i et bitte hus ved så meget bygning, og det var også nær ved...
De forrige vægtere i Mariager turde ikke råbe ét om natten, fordi alt spøgeri går mellem tolv og ét. I byens rådstueprotokol fra 1876 er der ved en forsamling den fjerde Juli tilført følgende: "Den fordærvelige skik, som i mands minde har haft sted her i byen, at vægteren af overtro ej tør råbe ét, måtte ved samme lejlighed betydes ham at være...
Der er en knold lige sønden for Tåstrup på smedelodden, der har endnu i min tid stået syv sten. De stod i en kreds, og der mødtes de syv sandsigere fra Adslev, Stjær og Tåstrup og sad og rådslog med hinanden om byens sager fra de tre kommuner, ligesom nu sognerådene gjør, og de havde deres sten at sidde på. Stenene kaldte vi Sandemændene, og stedet bærer...
Midt imellem Hbjbjærg og Tange byer er på Søren Peter Revls mark en bakke. Om denne siges: Når man om natten klokken tolv kommer på denne bakke, er der en mand, der pløjer med et par hovedløse heste, og man er da nødt til at pløje tre omgange for manden, før man kan slippe derfra. carl bjerregård.
På Sødinge bymark er der en mark, som kaldes Skjels krog, og der er det ofte sket, at folk er farne vild. En gangsti mellem to byer fører derover, og folk er bleven så forvildede, at de ikke véd, enten de skal frem eller tilbage. Somme går i marken til den lyse dag, og andre går over grøfter og gjærder langt bort til en anden kant. Store Rasmus Larsen...
En mand i Vollerup havde ærende til Em og tog da en hest og red lidt før aften. Noget hen på aftenen vilde han tilbage, og da han kom på østre side af det vad, der er imellem de to byer, - nu er der jo en bro over vadet, men det var der ikke den gang - da kom der en svær høj mand ridende på den vestre side. Mandens hest snorkede og vilde ikke have været...
En mand i Kirke-Hvalso havde en så kostbar hingst, at den tog sine 250 daler i præmie i Roskilde; der blev også budt ham 1600 daler for den, men nej - ti den var hans halve liv. Så bliver han syg og giver den ordre: "Dør jeg, skal i skyde hingsten og begrave den i haven med saddel og mile." Det skete begge dele, skjøndl byens folk bad for hesten, og den...
Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
Den gang den sorte pest rasede her, da døde de alle på Hjarnø så nær som én, og det var en gammel kone, der blev tilbage. Hun havde nær aldrig fået de døde begravet, for hun var både gammel og svag. Endelig kom der folk over til øen, og det første de så efter var, om de kunde finde ler til at bygge huse af. Der var efter pesten mange byer, hvor der ikke...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Et fruentimmer, der hed Foogen, vilde gå i besøgelse fra Glistrupgård og ud til en gård vesten for Bys ende ved Putflod, men på tilbagevejen frøs hun ihjel om natten i snefog og uvejr, og de fandt hende siddende død på en sten. Greve-Søren, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01228
I gammel tid (for 200 år siden) boede her i Skrolde en herredsskriver, der var meget hård af sig. Gandrup byes jorder stoder lige ned til gården, og så tog han bymændenes kreaturer i hus og fik siu karl til at gå hen om natten til en gård og så rive en væg ned og gå ind og skjære halsen over på en ko. Derfor blev han tiltalt og dømt til at betale en stor...
For over hundrede år siden var her en familie, der hed Fugl, den ene af dem var degn i Astrup, og ham fortælles der intet om. Men en broder til ham var birkedommer, og han svarte til hans navn, han hed Frederik Fugl, for han var som en flyvende fugl. flan kunde ride de 5 mil fra Ålborg til Villestrup på én time. Når han red her imellem byerne, fløj han...
Der var en mand i Blegind, han gik op til præsten flere nætter og stjal af sådan nogle gode æbler, de havde. De fik at se, at der var nogen, som tog af dem, og så siger karlen til præsten, om de skulde ikke sidde vagt og se, hvem det var. "Det behøves så mænd ikke, for nærenstid du står op i morgen tidlig, så kan du gå der ud og se ad." Da folk kom op om...
Der står to store sten oppe på Andrup eller Ellidshøj hede lige tæt ved skjellet imellem byerne, de kan sees fra jærubanen af, og de bliver kalket hvert år. De kaldes de hvide jomfruer. De skal være rejst til minde om to jomfruer, der uskyldig skal være dømt til døde. De var sandsynligvis fra Andrup (Råkildegård), men ingen kan ret huske ret redelighed...
da.etk.DS_04_0_00830
Det er her en gammel tale, at Debbel og Dyt høj er dyr. ere end hele Danmark. Dyrhøj er en mægtig stor bakke til højre for vejen mellem Ebdrup og Rostved, og Debbel kjær er ude imellem Torsager mark og Rostved mark. Kirkevejen mellem de to byer går over Debbel bro. Nu er kjæret imidlertid grøftet ud og opdyrket. De har dog ikke endnu fundet andet end...
Odin har fra begyndelsen af bygget Odense. Da byen var færdig, grundede Odin over, hvad navn han skulde give den, men han kunde ikke blive enig med sig selv derom. Da besluttede han at få det afgjort på følgende måde. Han vilde bede sin kone ud at bese den ny by, og det første ord, hun så sagde, det skulde være byens navn. De gik ud og så dem om, men...
da.etk.DS_03_0_02130
Holstebroboerne siger, at der i gamle dage var en bro over Stor-åen på det sted, og den var meget befærdet, hvorfor der kom en forfærdelig lindorm og tog bolig under broen og sønderrev og slugte alle, som vilde gå der over; men en skjønne dag kom en rytter, der hed Holst, han gav sig i kamp med ormen og fældte den, og det er denne kamp, man ser i byens...
Ovre i Vorde sogn var der så tæt med skov langs om med åen, der gjør skjel mellem Vorde og Skals, og der var så begroet med træer, at en lille fugl ikke behøvede at flyve vejen ind mellem byerne, den kunde hoppe der ind fra én gren og til en anden. jens tonnesen, mosegård.
