463 datasets found
Danish Keywords: by Place of Narration: Støvring ved Randers
Skjellet mellem Tyrrestrup på den ene Side og Byerne Års, Tvingstrup, Haldum og Toftum på den anden går ud og ind, og det er fremkommet på følgende Måde. Herremanden på Tyrrestrup var i med den Slemme, og han havde lovet ham, han måtte få al den Jord, han kunde ride ind, mens Præsten var på Prækestolen. Han red altså, og to sorte Svin løb foran ham og...
da.etk.DSnr_06_0_00181
Den gamle Grev Skeel på Gammel Estrup kjører endnu med fire sorte, hovedløse Heste for ad den gamle Grenå-Landevej fra Estrup ad Tjele over Randers, og han kjører da hele Tiden på hans egen Grund. Bag efter kommer en sort Hund, og det skal være en Præst på Godset. Han skal komme gjennem Lehrmanns Gård i Tammestrup, for der har den gamle Vej gået. En Gang...
Når de havde kjørt Lig op fra Åstrup til Skjødsirup Kirkegård, og Vognene kjørte tilbage, da blev der kastet tre Totter Halm ud ved den Tjørn, som kaldtes Ligtornen og har stået i Grændseskjellet imellem Åstrup og Skjødstrup Byer. Tjørnen har stået der i vor Tid, men er nu hugget om, inåske dog Stubben står endnu. Det var nu de gamles Skik, og det var,...
da.etk.DSnr_05_0_00468
I Skjellet mellem Dynt og Skjelde Marker, Broager Sogn, findes en Bro, som kaldes Røde-Pæl, og der i Nærheden har været en Pæl, hvorunder én er nedmanet. Vejen mellem de to Byer fører over den Bro, og mange er ikke glade ved at komme derover ved Nattetid. Lærer N. R. Kjær, Hedensted. Broager S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_05_0_00446
I Vodder Sogn på Gånsager Mark har der været en Herregård, der hed Holbæk. Der er endnu noget Mark, som kaldes Holbæk Mark, og noget af det hører til den østre Del af Vodder Byes Mark, og noget til den vestre Del af Gånsager. Hver Gård i de to Byer har et Stykke Holbækgård, og disse Stykker var fri for Landgilde. Gården har vist ligget på den...
Her i Roholte Sogn findes ved en Bæk, der løber over et Par Marker af Orup Byes Jorder, et rindende Vandhul, der kaldes Fru Maries Kilde, hvortil Sagnet knytter sig, at den bekj endte Fru Marte på Lindersvold daglig benyttede Vand derfra. Roholte S., Fakse H. Th. Johannessen, Orup v. Fakse.
da.etk.DSnr_03_0_01190
Bjarup Kirke er gået til Grunde, men Stedet kan endnu sees. Den har ligget romantisk på en Bakke mellem Dallerup og Mollerup. De Byer, som hørte til Bjarup Sogn, var Bjarup, Volstrup (Dallerup S.) og Botlrup. De er forsvundne, men Markerne har endnu Byernes Navne. Indvånerne skal være uddøde ved den sorte Pest, og Kirken være flyttet til Låsbij. L....
da.etk.DSnr_03_0_00981
Der ligger en stor Eng og Græsmark i Lysabild Sogn ud til Østersoen, og der fortælles, at Beboerne af Skovby og Lysabild kunde ikke enes om, hvem der skulde eje den. Så bød Herremanden på Kejnæsgård, at de i Fællesskab skulde sætte et højt og bredt Stengjærde om den, og han vilde da afsige Dommen, hvem Marken skulde tilhøre. Da de var færdige med...
da.etk.DSnr_03_0_00968
Da Varnæs Kirke skulde bygges, var det Bestemmelsen, at den skulde have ligget på et højt Bjærg her oppe i Byen og nordøst for Byens egentlige Midtpunkt. Varnæs ligger nemlig meget adspredt. Men ligesom de havde kjørt til af Tømmer, blev det flyttet om Natten over på den Plads, hvor Kirken nu står, og omsider besluttede man sig da til at bygge den der....
Om Provst Sølling i Torsirup fortælles, at han var Ejer af Grindsted Kirke, og som sådan solgte Blytaget af den. Han havde fået Bønderne fra Torstrup og Horne til at møde i Grindsted med Heste og Vogne for at kjøre det til Vejle. Derover blev Grindsted Byes Beboere så vrede, at Folkene der ude fra ikke kunde få Vand hos dem til at vande deres Heste med....
da.etk.DSnr_03_0_00202
En Dreng i Vestjylland kom hjem en Aften og sagde, at han havde set det særeste Syn. Han kunde ikke sige, hvad det var, men det lignede da nærmest en Bække Lyngvogne, den ene efter den anden, og der var også nogen Lysning ved dem. Mange År efter blev han Soldat og kom til at ligge i Garnison i en af Byerne østpå. Da han kom fra Tjenesten, sagde han, at...
da.etk.DSnr_02_J_00311
Fra Toftlund og til Stenderup går en Vej, hvor der altid har gået Varsel. En Broder til Kromanden Ferslev i Herrestedgård, der havde en lille Gård i Stenderup, kom en Aften og gik hjem fra Toftlund. Da han kom midt imellem Byerne, ser han en stor Ild midt på Vejen, og Folk færdedes runden om den, men han kunde ikke se, hvad det var for Folk. Så sprang...
da.etk.DSnr_02_J_00048
Per Madsen i Knejsted var en Aften kommen til at følges med Kræn Lave på Vejen fra Øster-Tørslev. Da de kom op forbi den hellige Kjelde, der mødte de en Ligskare. Kræn Lave kunde ingen Ting se, men Per Madsen trækket ham til Side. Så siger Kræn Lave: »Hvad er det for en Mulleren, der er ved os?« — han måtte altså kunne høre det. Per Madsen svarte ikke,...
da.etk.DSnr_02_H_00439
Der har her på Egnen været et Spøgelse, som de kaldte Grååsoen. Imellem Byerne Herridslev og Underup har der indtil 1868 gået en Vej, som nu er nedlagt. Hvor den Vej gik over Skjellet imellem de to Sogne, var et Led, som man kaldte for Stænrisled. På Underup Mark var nemlig et Skovkrat, som kaldtes Stænris, og der i det Krat og særlig ved det Led opholdt...
da.etk.DSnr_02_H_00040
Et Par af Dagbjærg Byes Mænd vilde op og grave i Dagbjærg Dos efter den Skat, som skulde være der, efter hvad Sagnet fortalte. De skulde jo grave ved Midnatstid og måtte aldrig sige et Ord. De fik også Skatten frem og bar den hjem imellem sig, den var jo i et Skrin. Så blev de trætte og satte det imellem sig for at hvile lidt. Da kom den ene til at se...
da.etk.DSnr_01_0_00820
En Dag kom en Kone her i Byen ud i en Blegehave, de havde, og der gik en grumme stor Skruptusse. Så sparker hun lidt til den og siger: »Å, din tykke So, du skal nok til at have en lille, a vilde gjærne til Barsel ved dig.« Så varte det en 8 Dags Tid efter, da kom Trolden og hentede Konen, om hun vilde nu følge med ham hjem. Hun jamrede sig og vilde ikke...
da.etk.DSnr_01_0_00766
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage...
da.etk.DSnr_01_0_00350
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
Syd for Elsted By i Ty ligger Kragehøj, og det var almindelig Mening, at der boede Højfolk i den. Ingen kom derfor ret gjærne forbi Højen efter Solnedgang. En Aften var jeg nede i en Eng på den anden Side af Højen at flytte Hestene. Da jeg nu skulde hjem, var jeg angst og løb, hvad jeg kunde, forbi Højen og ned mod Kragesig på den anden Side — for Højen...
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
da.etk.DS_07_0_01761