Nar hovfolkene fra Eriknavr, Hatting, Oense og de byer der omkring skulde ud og grave torv, la de der nede i mosen en hel uge og havde musikanter og mad med. De kunde godt grave torvene i to dage, men hele ugen skulde jo gå, og de dandsede og morede dem resten af tiden. Peder Svane, Hornum.
I Wånng der er æ daww lånng, di hår hunger å had å lidt mad, di skjær æ meldmadder små, a byer wos tit å gå, gid ingen tien i Wånng for dreng. T. Kristensen, Bønslunde.
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Kristen Holm har fortalt, at en Aften, som han gik fra Lund til Gjellerup-By, blev han med uimodståelig Magt dreven til at kjøre en Plov, just som han kom til Skjellet imellem begge Byer. Da Kristen havde kjørt en Omfer, var han fri. Han mente da, at den Mand, der en Gang havde ejet den vestligste Lod i Gjellerup-By, havde i sin Tid flyttet Skjellet to...
Der har ligget en Gård østen for Torup Kirke ved Østergårds Dam, men så blev det sådan en Ufredstid, at det flyttede sammen i Byer, for at Folkene bedre kunde forsvare dem. Den Gård blev så flyttet til Torup og skal nu være den næstvesterste Gård her i Byen. Den Gang, det skete, var der slet ingen andre Gårde og Bygninger øst for Kirken, lutter Hede og...
Vorbasse Marked skal oprindelig være holdt i det Bakkedrag, der ligger lidt nordøst for Kirken. Men så vilde Byens Folk have det flyttet ind til dem sagtens for den Fortjenestes Skyld, der fulgte med Markedet, og de mange Folk, der samledes. Vorbasse S., Slavs H. Lærer Andersen, Vorbasse.
Lidt nordøst for Nibe på Byens Mark er en bitte rund Dal, de kalder Suglip. Den er netop så stor som en Gårdsplads, og der siges, at en Gård er sunken ned i den Dal, og det sidste, man så af den, da den sank, var Kokken, der stod oppe på Skorstenen og galede. Stedet er lige tæt ved Byen. Nibe. Skrædder Kristiansen, Kristrup.
Ved Give Kirkegårdsmurs sydvestre Hjørne har der været en hellig Kilde, hvor mange søgte til. Sognefoged Skov i Give fortalte mig, at han sammen med andre Børn i sin Skoletid gik derop og drak af Vandet, og at Byens Folk hentede deres Vand der. Kilden er nu fyldt, men der er et Væld på Stedet, hvor der altid har stået Vand. P. Johnsen Pedersen, Farre....
Bromme Kirke skulde oprindelig have været bygget på Byens Toft, men alt hvad de byggede om Dagen, blev om Natten flyttet op på en Bakke syd for Byen. Så fik de en Kjæmpe til at bygge den, og da han havde den omtrent færdig, så kom der en Trold og gav sig til at bygge med, og det vilde Kjæmpen ikke have, så vilde han hellere rive Kirken ned igjen. Han gik...
En Mand fra Højrup skulde hente Jordemoderen i Arnum. Da han kom ned imellem Byerne, da mødte der ham en Ligskare. Men han kom ikke til Side betids nok, og så kom han til at ride på Stjerten for Ligvognen og måtte så med til Kirken og overvære hele Begravelsen. Pastor Joh. Zerlang, Gram.
da.etk.DSnr_02_H_00432
I Hovgård i Ølholm har der været en Nisse, og der har været én i Bundgård, altså både i den østre og i den vestre Ende af Byen. De Nisser passede Hestene og sloges om Havren. En Gang modtes de lige nord for Stævnebanken, altså norden for Byens Midte, og der kom det til et blodigt Slagsmål, og den ene slog den anden ihjel med en Plovås. Jens Larsen...
Min mormoder fortæller, at hun flere gange på et rnarkskjel imellem markerne fra en vis skjelsten til en anden så et dyr sidde, der mest lignede en hund, men dog ikke ganske. Alle troede, det var heksen Inger Tornhøj, da hun var i bys (?) i disse dage.
Når frugtsommelige koner spiser vibeæg, bliver børnene fregnede; da fregnede siges at have en fin hud, bar vibeæggene ofte været dyre i Kjøbenhavn og andre store byer. Chr. Weiss.
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oltidsslag, idet de mange småhøje der nede tydelig...
Vesten for Torp ved siden af Remmerne sidder en stor kobberkjedel fuld af guld. Mange har stødt mod kanten af den, men så snart man ser efter den, synker den, og folk véd nok, at det ikke nytter at grave efter den, for den kan ikke tàes, før Karby kirke brænder tredje gang. Men så kan den fåes, for da er byerne så fattige, at de ikke kan bygge den op...
Den gamle Ulv gik og passede byens kræ. Så kom han til en kjærne fuld af penge, den stod ude i Store-mose eller Gjedsbæk mose. Men så kunde han ikke bære den derfra, og han satte da hans træsko og hans hjordekjæp ved den og gik til Bakke efter folk. Da de kom og vilde derud, kom han til hans træsko og kjæp ved Bække mølle. Pengene står der da endnu, men...
Det nordostlige skjel mellem Tanderup og Onsbjærg byes marker er meget uregelmæssigt og bugtet, hvilket skal hidrøre fra, at da man ikke kunde enes om det på anden måde, blev det sådan, at skjellet skulde gå, hvor en gammel kjælling gik, som man i forvejen havde givet fuld. søren nof.r, tanderup.
En Nordbyer fortalte, at han kunde mindes en bullet brønd på en mark mellem Nordby og Mårup ved det såkaldte Søby kjær, hvor den nedlagte by Søby skulde have ligget. Han vilde også vide, at det var formedelst sørøveri, de tre byer blev nedlagte på Nordlandet, og beboerne flyttede sammen i de to store byer Nordby og Mårup. a. pedersen.
I Nordby sogn har der tidligere været tre byer foruden de to nuværende, Nordby og Mårup, nemlig Søby, som lå mellem Nordby og Mårup, Glistrup som lå nord for Nordby, og Kongsbøt nede på heden mellem Nordby og Langøre. I "St. Povls gildes vedtægter", et videbrev for Nordby sogn fra forrige århundrede, og som opbevares i håndskrift i Nordby præstearkiv,...
Tæt nordvest for Tilsted ligger en stor kjæmpegrav Langedås. På vestre ende er der en fordybning, og for en snes år siden var det endnu skik, at byens indvånere ofrede her hvert år på anden pintsedag, enhver etter sin evne, somme penge og andre en knappenål. Jeg véd intet om oprindelsen til denne skik, og ikke heller, om den er i brug endnu. nik....
da.etk.DS_03_0_00076
