En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Da landvæsens-kommissionen ved jorddelingen i 1 790 havde fået ordnet forholdene i Sø-Søbi/, fandt byens mænd, at de havde fået for lidt jord, og klagede derover. Kommissionen fandt dog på råd. Der lå et stykke land på en 20 tdr. osten for byen og yderst ved grændsen af dens marker ned imod Søllested og Flemløse sogne. Her blev så afstukket 9 parceller...
Her i Vandel er enduu en bykjelde ved højre side på vejen efter Almstok. Der, hvor nu smedien ligger, var i ældre tid en bakke, der kaldtes Hjordebanken, og her samledes byens kreaturer, når de om morgenen skulde drives ud i heden. Der var drift ud til alle fire verdens hjørner, og hederne gik temmelig tæt ind til byen. Mogens Jensen, Vandel.
For mange år siden havde vi her en gadepind. Det var en lille firkantet én, der sendtes fra nabo til nabo, og når man fik den, skulde man til gade eller til grande, hvor byens anliggender blev forbandlede. Det hed: Vi skal til gade. Modestedet var her i kroen, men i andre byer skiftede det fra den ene mand til den anden. Gadepinden bruges endnu i...
I Skaregårds og Sejerslev bys markskjel ligger en sig. kaldet Kræmmersig. og den har sit navn af, at en smed skal have slået en kræmmer ihjel der og bemægtiget sig hans penge. Der siges også at gå spøgeri og høres fæle råb, og folk bliver ofte forvildede her om natten. J. C. Overgård.
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Nar hovfolkene fra Eriknavr, Hatting, Oense og de byer der omkring skulde ud og grave torv, la de der nede i mosen en hel uge og havde musikanter og mad med. De kunde godt grave torvene i to dage, men hele ugen skulde jo gå, og de dandsede og morede dem resten af tiden. Peder Svane, Hornum.
I Wånng der er æ daww lånng, di hår hunger å had å lidt mad, di skjær æ meldmadder små, a byer wos tit å gå, gid ingen tien i Wånng for dreng. T. Kristensen, Bønslunde.
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Kristen Holm har fortalt, at en Aften, som han gik fra Lund til Gjellerup-By, blev han med uimodståelig Magt dreven til at kjøre en Plov, just som han kom til Skjellet imellem begge Byer. Da Kristen havde kjørt en Omfer, var han fri. Han mente da, at den Mand, der en Gang havde ejet den vestligste Lod i Gjellerup-By, havde i sin Tid flyttet Skjellet to...
Der har ligget en Gård østen for Torup Kirke ved Østergårds Dam, men så blev det sådan en Ufredstid, at det flyttede sammen i Byer, for at Folkene bedre kunde forsvare dem. Den Gård blev så flyttet til Torup og skal nu være den næstvesterste Gård her i Byen. Den Gang, det skete, var der slet ingen andre Gårde og Bygninger øst for Kirken, lutter Hede og...
Vorbasse Marked skal oprindelig være holdt i det Bakkedrag, der ligger lidt nordøst for Kirken. Men så vilde Byens Folk have det flyttet ind til dem sagtens for den Fortjenestes Skyld, der fulgte med Markedet, og de mange Folk, der samledes. Vorbasse S., Slavs H. Lærer Andersen, Vorbasse.
Lidt nordøst for Nibe på Byens Mark er en bitte rund Dal, de kalder Suglip. Den er netop så stor som en Gårdsplads, og der siges, at en Gård er sunken ned i den Dal, og det sidste, man så af den, da den sank, var Kokken, der stod oppe på Skorstenen og galede. Stedet er lige tæt ved Byen. Nibe. Skrædder Kristiansen, Kristrup.
Ved Give Kirkegårdsmurs sydvestre Hjørne har der været en hellig Kilde, hvor mange søgte til. Sognefoged Skov i Give fortalte mig, at han sammen med andre Børn i sin Skoletid gik derop og drak af Vandet, og at Byens Folk hentede deres Vand der. Kilden er nu fyldt, men der er et Væld på Stedet, hvor der altid har stået Vand. P. Johnsen Pedersen, Farre....
Bromme Kirke skulde oprindelig have været bygget på Byens Toft, men alt hvad de byggede om Dagen, blev om Natten flyttet op på en Bakke syd for Byen. Så fik de en Kjæmpe til at bygge den, og da han havde den omtrent færdig, så kom der en Trold og gav sig til at bygge med, og det vilde Kjæmpen ikke have, så vilde han hellere rive Kirken ned igjen. Han gik...
En Mand fra Højrup skulde hente Jordemoderen i Arnum. Da han kom ned imellem Byerne, da mødte der ham en Ligskare. Men han kom ikke til Side betids nok, og så kom han til at ride på Stjerten for Ligvognen og måtte så med til Kirken og overvære hele Begravelsen. Pastor Joh. Zerlang, Gram.
da.etk.DSnr_02_H_00432
I Hovgård i Ølholm har der været en Nisse, og der har været én i Bundgård, altså både i den østre og i den vestre Ende af Byen. De Nisser passede Hestene og sloges om Havren. En Gang modtes de lige nord for Stævnebanken, altså norden for Byens Midte, og der kom det til et blodigt Slagsmål, og den ene slog den anden ihjel med en Plovås. Jens Larsen...
Min mormoder fortæller, at hun flere gange på et rnarkskjel imellem markerne fra en vis skjelsten til en anden så et dyr sidde, der mest lignede en hund, men dog ikke ganske. Alle troede, det var heksen Inger Tornhøj, da hun var i bys (?) i disse dage.
Når frugtsommelige koner spiser vibeæg, bliver børnene fregnede; da fregnede siges at have en fin hud, bar vibeæggene ofte været dyre i Kjøbenhavn og andre store byer. Chr. Weiss.
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oltidsslag, idet de mange småhøje der nede tydelig...
