I Grønhøj dal tæt ved Høgild var en røverkule. Vejen til Viborg gik tæt der forbi, og så spændte de snore over vejen for de vejfarende. Tyskerne i Grønbøj kjørte om løverdagen til Viborg med kartofler, og så traf det sig en dag, at der ikke var andre hjemme end smeden. Da kommer der 12 karle under anførsel af deres fader Jens Langkniv til en gård ved...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Min moder var som ung hos en gammel velhavende enke i Tingelev. De beboede et lille smukt hus i enden af byen tæt ved den gård, som koneu for havde ejet, men nu fik aftægt fra. Marken var den gang ikke s'.iftet, og alle byens heste gik løse i flæng under en hyrdes bevogtning. Denne hed Soren, Jyde af fodsel og synsk i højeste grad. Nu hændte det sig en...
Ved indkjorselen til Herringe præstegård står nogle lindetræer, hvortil knytter sig følgende sagn. En gang var man der i sognet særdeles plaget med rotter, de fandtes i sådant tal, at de var ved at øde alt både på mark og i huse, og det var umuligt ved de sædvanlige midler at få bugt med dem. Da kom der en dag en mand til bys, som fortalte, at han var i...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
