Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Pastor Bøvings Kone kunde se alt Spøgeri. Vi havde den Gang en Lærer, der hed Dam, han gjorde Nar ad hende for det. Han kjørte tit ud med dem i Besøg, og da sad hun og fortalte, at nu så hun det, Og nu det. Kristen Ebbesen, Egtved. Egtved S., Jerlev H.
da.etk.DSnr_04_0_00493
Ser man Forbrand og lige efter ser på den Ting, der er nærest (o: den første Ting, man får Sigte på), siger man: »Brænder du nu, brænd så ikke igjen, så længe det (Træ, Dige, Dam o. s. v.) står.« Så er Branden sat hen, så længe de Ting er der. Kristen Ebbesen, Egtved.
En Mand, der boede på Rævsgård, så' Forbrand på Gården. Han sagde da: »Brænder du nu, så brænd ikke, så længe der er nogen af den Familie på Gården, som nu ejer den.« Siden døde Familien ud, og så slog Torden ned og brændte de tre Huse, men Stuehuset blev reddet. Kristen Ebbesen, Egtved.
De bar jo forhen Ligene hen i Stedet for at kjøre dem. Når én om Aftenen går på Midtvejen, og han kommer til en Ligskare, tager den ham med. En Mand her i Egtved kom imod et Forvarsel for en Ligskare, og så tog de ham med til Kirken og hængte æ Børren på ham, så han bar sig fordærvet og duede ikke siden. Han døde noget efter. Den Gang var det ikke godt...
Når en ko kaster kalven, skal man halshugge denue saltiende pæ et dørtræ og så grave æ bele krop ned på en korsvej, sideu solen er nede. Inde midt på en mands mark duer det ikke, altså skal korsvejen være ved et markskjel. Man kan også kaste kalven levende ned uuder dørtræet. Det blev prøvet hjemme i min drengetid. Kristen Ebbesen, Egtved.
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns,...
Når kreaturerne får en vondkåål i dem, skal de om på ryggen. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01777
Lostok skal være sundt at koge og give kræet, når det skader noget. Kristen Ebbesen, Egtved.
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut...
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
En kone i Fer up havde en gris, der stod og skreg alle tider. Så blev hun rådet til at søge Povl Sørensen i Lejrslcov. Da hun nu kom i nærheden, gik hun og spurgte om, hvor han boede, for bun var fremmed på egnen. Så kom hun til ham ude i gården, han stod og satte vognkjæppe i en vogn. »Er det her, Povl Sørensen boer?« »Ja, det er, og kommer du, for...
En karl tjente ved en heksemester. Så stod han en dag og pissede under en hyld, og da blev han så syg, te det var forfærdelig. »Hvad vilde du der?« sagde manden til ham. Han vidste nok, hvad sygen karlen havde fået, forsagen var, at manden havde sat en sygen hen i den hyld, og da han nu havde stået der, havde han fået den. Hyldene kan man nemlig sætte...
da.etk.DS_07_0_00762
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
En heks havde en gang solgt en fjerding smør, men havde af en fejltagelse solgt den fjerding, hvoraf huu heksede smørret, for folkene, som kjøbte det, undrede sig over, at smørret ingen ende vilde få, hvorefter de nøje undersøgte fjerdingen. De fandt da en stor skruptusse på bunden, der straks smuttede væk. Kr. E.
da.etk.DS_07_0_00613
Det andet åi'tog heksene mælken af mine køer. Nara skummede, var det nederste halve af mælken blod. Kristen Ebbesen, Egtved.
En dreng på en 12, 13 år tjente ved en gårdmand, Jens Pedersen i Tudvad, og passede fårene. Det er kun en halv snes år siden han døde, og han har selv fortalt det her inde. Så boede der en huskone ved siden af marken, og hun vilde lære ham at hekse. Så satte hun to bitte kloeret (kløvede) pinde ned i jorden et lille stykke fra hinanden, og der lagde hun...
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
