Gujdaw å e framgul. Æ byer te kåst å swot syndå å krag niandå, va får en datom, de fær I sjæl ren ur. Flæsk å kjør bær æ int, smør å bro fær I int, men dawle kåel kan I fo nåk a, en ton øl bæller to, såw ve æ synner lej i nat. Hjæls dæm, dæ serre øwerst te boers, såsom e bruj å e brøkun, Båjrommel, Båj-dommel, Rullens-Jensen, Per Jensen, ollmos skræp....
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
For ikke mange år siden samledes byens piger til kartegilder (efter indbydelse) hos gårdmændene. I mørkningen brugte så pigerne for løjers skyld at speje karlenes senge, eller hvad andre kunster de kunde finde på. Karlene kom om aftenen til gården, hvor kartegildet var, skod uden for vinduerne og kom så gjærne ind. Ellers brugte pigerne, når de sad og...
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
Troværdige mænd har fortalt mig, at det var daværende sognepræst lir. Fåborg, som foranledigede udskiftningen. Den tid lá nemlig præstegårdens jord adspredt i alle byens marker, og bver mand havde sine stykker liggende ved siden af hinanden. Hr. Fåborg troede, at hans naboer pløjede for langt ind på hans stykker. Dette og formodentlig den ubehagelighed,...
I min drengetid lå hele Århus mark i fællig, og der var ikke et eneste hus på den. Den var inddelt i to vange, den ene til korn og den anden til græsning. Sa holdtes der en byhjorde, som lønnedes af byens borgere, idet enhver gav sin del til ham. Enhver bosiddende mand, der havde et hus. havde lov til at lade en ko folge med flokken, og somme havde lov...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Provst Brandt skulde have kronprinsen i indkvartering, da han havde en stor lejlighed. Da han nu førte ham ind i den første stue, sagde han, idet han pegte op ad: Her skal Deres kongelige højhed se disse bjælker, det er solidt kram, godt gammelt eg, ikke sådan hovlede, som bjælkerne nu, men de er lige gode for det. De var den egentlige anledning til, at...
Vi havde en skoleholder i Hårup, der også holdt skole i Skjellerup, en uge hvert sted. Han flyttede jo stadig imellem de to byer, og skolebørnene skulde bære sagerne og bøgerne, når han flyttede. Der var lejet en stue til skole hvert af stederne, og der fik han gjærne hans kost. Vi lærte lige så meget, som de lærer endnu, for han var en dygtig lærer, om...
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Oppe i en udmark i Hodde boede en mand, som hed Sorte-Simon, han kunde noget mere end hans fadervor. Kreaturerne gik sammen i den tid, og så tog byhyrderne fra Hodde, Oved og Hessel et og andet kreatur og slagtede og tillavede inde ved ham. De spiste selv noget af det, og hvad de ikke spiste, det fik Simon. Gårdmændene i de byer kunde nok forstå, at han...
Store-Tor sager blev helt øde. Skov på Randrup ejede den, men ingen kunde komme til rette med ham om at fæste den. Så gav de dem til at stjæle den helt væk. Gården stod jo tom. Der var godt tømmer i den, og nu stjal de bygningen fuldstændig bort. De kjørte i hele lag derhen fra de forskjellige byer, men lagene var alligevel bange for at møde hinanden,...
De gik i gammel tid i brevrejse fra den ene by til den anden. De bavde en kjæp, og der var alle mændenes navne udgravede på. Så snart en mand havde gjort en rejse, blev den flyttet til hans nabo, og sådan gik den om, til den kom til den første igjen. Det var husmændene, der udførte de rejser. Men så var min fader en gang i Skanderborg, og da spurgte han...
De kom helt langt vester fra, fra Torning og måske længere henne og kjørte her neden for med den gamle Randers-landevej (over Vindelsbæk og nord for Hedegård) til Randers med deres korn og smør o. s. v. I Viborg var der slet ingen handel med sligt. Man kunde ikke sælge så meget som en skjæppe rug uden til byens eget brug. Omsider fandt man på at sejle...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
For en 60 år siden var der en møller i Dollerup mølle, de kaldte Per Møller. Han var blot ejer af en ko, og han bandt møllehjulet sammen med reb. Nogle år efter solgte han den til Jens Kristian Jensen, der ombyggede møllen og anlagde en spindefabrik der. Han udvidede mølledammen, kjøbte snart al byens enge til den, og nu er alt i stor flor. Skj ær bæk...
