Ude ved klinten var der før nogen kratskov, og der gik en gang to mænd. Som de gik, så de en bunke snoge. De tænkte nok, at det ikke var rigtige snoge, og derfor tog den ene stiltiende sin kniv op af lommen og lukkede den op og kastede den hen imellem dem, "ti", tilføjede konen, "når man gjør det, så bliver det altid til, hvad det er." De blev til nogle...
Ved Skovsleddet var en bunke sten, der kaldtes Skovsledstenene. Her har været en gård og en skov. Ved Søby kjær lå Søbygård. greve-søren, nordby.
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Hans Olsen var en gang sejlet med fisk til Kjøge. Da de skulde sejle hjem, var vinden ganske kontrari, men i det god lag kl. 12 kom der én ind over rælingen til dem i båden, og så snart de havde fået ham om bord, blev vinden god. Da det nu var hen imod morgenstunden, vilde de ikke have ham længere hos sig, men de kunde ikke få ham bort. Til sidst måtte...
Hans Olsen i Skomagerhuset ved Mollesoen har fortalt, at han året for 1801 havde hørt en megeot stærk skyden, der lød, som den kom fra SoJiolm skov. Året for 1807 tjente en pige i Magleby, og da hørte hun selv en meget stærk skyden, der lød, som den kom fra samme skov. Emilie Maribo.
da.etk.DS_02_J_00362
Skovfogedkonen Trine gik en morgen ned til os for at vaske, og det var endnu mørkt. Da så hun, at der lå noget på vejen tæt ved Porsehuset. Hun troede først, det var en kaskjet, men da hun gik nærmere til for at se, hvad det var, så gabede det op på hende med et glorodt gab. Kort efter døde konen der i huset. I de sidste underrækker (heste, køer, hunde)...
Skovfogedkonen gik her ned en morgen tidlig. Da hun kom tæt ved tømmermandens hus, kom der løbende helt tyst to hunde, som var lænkede sammen. De havde glorode tunger og gabede. Kort efter døde konen der i huset. E. Mariboe.
da.etk.DS_02_H_00189
Nede i Bøgeskoven boede to fattige folk. Som de en nat ikke kunde sove, talte de om, at det var dog rart, hvis der vilde komme en nisse og hjælpe dem. Aldrig så snart havde de sagt det, for de hørte en buldren på loftet som af én, der målte korn. «Nå,» sagde manden, «der har vi ham allerede.* «Herre Jesus, hvad siger du, mand!» sagde konen, og så snart...
Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E....
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
En mand bemægtiger sig i klitterne et ilanddrevet ligs finger- og ørenringe. Rumsteren i hans hus om natten. Så en hvid skikkelse foran hans seng med truende bevægelser. Stedte så liget til jorde inde mellem klitterne. Siden gjorde kystbeboerne al tid således: De drog ligene op fra vandskjellet, lagde en bunke under deres hoved og jordede dem i...
Jens Kjeldsens Fader fra Mallrup gik en Nat gjennem Sååhvaj (Saddelvad) i Astrup og så der et stort Lys. Han gik derhen og så nu en Høne, der sad på en Bunke Sølvpenge. Han trak da sin Vest af og tog en Firskilling af Bunken og lagde den på Vesten. Nu satte han Hønen på den og tog så Besten af Pengene til sig. Derefter tog han Firskillingen af Vesten og...
I Vejlen, en Lavning på Permelille Vestermark op mod Kolby, sees undertiden et klart Lys brænde om Natten, og en Bunke Mennesker sidde der omkring og spille. Kort eller sådan noget. Efter Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen.
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
I hver kirke boer der jo et dyr, og sådan er der et kirkelam i Fronip kirke. På hvælvingen over koret ligger der al tid en bunke foder, og der har det sit leje. En mand fulgtes en gang med det fra Frorup til et led, der førte ind til en gård i Kongs/v/j. V. Bennike.
Søren i Skjørping kom op til præsten med et barn og skulde have døbt. Det plejede nu at ske hvert år, og præstekonen holdt dem da gjærne over dåben. Sådan skulde det nu også være denne gang. Da det hele nu var ordnet der inde, så siger præsten: Men hvor har I barnet, Søren. A lagde ham tide i gangen. Fruen gik da ud og vilde hente barnet, men der...
Når man nytårsaften kl. 12 tager et æg og slår det midt over, lader så æggehviden blive i den ene skal og sætter den i varm aske, som man har ragt sammen i en bunke, så kan man af de forskjellige figurer, der dannes, se, hvad der vil ske i det nye år. Marie Fink, Bøflelkobbel.
da.etk.JAT_04_0_00275
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
En Mand ude i Vesterborg-Lunderne han havde en hel Bunke af Skrifter om hemmelige Kunster og Signeformularer, og han sagde, han kunde stille Blod og binde Hunde og fordrive Rotter. Han var til Stede i en Forsamling, hvor de var ved at tale om de Ting, og så fortalte han noget om, hvad han kunde. Da sagde de, at de havde fået en fejl Mand til at høre på...
