En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Hun er en blæænding: bun blev lavet, da Spaniolerne var her. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
da.etk.JAT_06_0_01053
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Når en karl giver en pige noget af sit blod, bliver bun forelsket i ham. P. K. M.
En svinekjøbmand, der kom til en gård her nor nede, gav datteren et æble. Hun viste sin fader det, og han sagde, at bun helst måtte give den gamle so det, da det kanske ikke var så redeligt med æblet. Det viste sig om morgenen, at han havde ret, ti da de havde lukket svinene ud, kunde kjøbmanden, der vilde se svinene, inden ban vilde af sted, ingen...
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
Der var en slem heks i Uggerby sogn, de kaldte Ane Rasmusdatter. Der fortælles, at hun havde fået to pigebørn lokket til sig og lært dem hendes kunster, og der siges også, at præsten i Tværsted vilde ikke konfirmere dem, uden han havde haft dem længere tid uuder behandling og havde fået dem døbt om igjen. Endelig da huu blev gammel og skulde de, så kunde...
da.etk.DS_07_0_01441
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00609
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
Lang-Else, Lang-Anes moder, kunde hekse meget bedre end datteren. En mand ved navn Per Hede troede, at hun havde forhekset en ko for ham. Han antændte en ild i sin ovn af en slags træ, og straks kom hun uden for hans dør og bad og jamrede, om bun ikke måtte komme ind. Men manden var klogere end som så, han lukkede hende ikke op, og folk sagde, at hun...
Degnen i Lendum havde en ko, der ikke vilde malke. Så kom der en kone, og til hende beklagede han sig over det. Ja, hun kunde nok rette det, hvis det var bendes ko, derfor vilde bun kjøbedenaf ham. Hun gav ham også fire skilling for den, og efter nogle dages forløb fik ban koen igjen og gav hans firskilling, og Så malkede den godt Som forhen. Andreas...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Rige Sofie Gyldenløve på Gammel-Rovkjærgård kastede en ring i Ry å. Blev så fattig og dårlig til bens, at bun måtte trilles om fra dør til dør. Hun kastede ringen, da bun kjorte til kirke, og da bun kom tilbage, lå den på hendes tallerken. Nik. Chr.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
