På Skakkenborg i Møgeltønder hænger et brystbillede af en kvinde, hvis blik gjorde et så voldsomt indtryk på mig, at jeg i flere nætter ikke kunde sove. Fruentimmeret, som førte mig omkring, fortalte, at det var en grevinde, som man kaldte den onde grevinde. Hun var egentlig fra Tyskland. Sin kammerjomfru lod hun binde fast til kaminen og levende brænde,...
Hun er en blæænding: bun blev lavet, da Spaniolerne var her. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
da.etk.JAT_06_0_01053
Når en karl giver en pige noget af sit blod, bliver bun forelsket i ham. P. K. M.
En svinekjøbmand, der kom til en gård her nor nede, gav datteren et æble. Hun viste sin fader det, og han sagde, at bun helst måtte give den gamle so det, da det kanske ikke var så redeligt med æblet. Det viste sig om morgenen, at han havde ret, ti da de havde lukket svinene ud, kunde kjøbmanden, der vilde se svinene, inden ban vilde af sted, ingen...
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
Der var en slem heks i Uggerby sogn, de kaldte Ane Rasmusdatter. Der fortælles, at hun havde fået to pigebørn lokket til sig og lært dem hendes kunster, og der siges også, at præsten i Tværsted vilde ikke konfirmere dem, uden han havde haft dem længere tid uuder behandling og havde fået dem døbt om igjen. Endelig da huu blev gammel og skulde de, så kunde...
da.etk.DS_07_0_01441
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00609
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
Lang-Else, Lang-Anes moder, kunde hekse meget bedre end datteren. En mand ved navn Per Hede troede, at hun havde forhekset en ko for ham. Han antændte en ild i sin ovn af en slags træ, og straks kom hun uden for hans dør og bad og jamrede, om bun ikke måtte komme ind. Men manden var klogere end som så, han lukkede hende ikke op, og folk sagde, at hun...
Degnen i Lendum havde en ko, der ikke vilde malke. Så kom der en kone, og til hende beklagede han sig over det. Ja, hun kunde nok rette det, hvis det var bendes ko, derfor vilde bun kjøbedenaf ham. Hun gav ham også fire skilling for den, og efter nogle dages forløb fik ban koen igjen og gav hans firskilling, og Så malkede den godt Som forhen. Andreas...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Rige Sofie Gyldenløve på Gammel-Rovkjærgård kastede en ring i Ry å. Blev så fattig og dårlig til bens, at bun måtte trilles om fra dør til dør. Hun kastede ringen, da bun kjorte til kirke, og da bun kom tilbage, lå den på hendes tallerken. Nik. Chr.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
