118 datasets found
Danish Keywords: bun Place of Narration: Bindslev ved Hjørring
En bedefredag skulde mand og kone på Enerisgård til alters, og så var der en gammel kone at passe på, mens de var borte. Hun så mange blodpletter både på en gammel lænestol, der stod i kakkelovnskrogen, og i deres forstue og udenfor døren. Da de kom hjem, spurgte hun om det. De foregav, at de havde været ved at slagte en høne, og den var fløjen omkring...
En Tundbo rømte fra kone og tre små børn. Han sejlede for en frue i Norge, og da hans breve til konen udeblev, troede bun, at han var druknet. En gang lå han i et fartøj udenfor Tand og kom i land, hvor han gik op på kirkegården. Der kom en lille pige i det samme, og han spurgte hende så svært nøje ud om hans families grave. Derefter besøgte han præsten....
Der var en jomfru på Ostergård, de sagde der lå i med en hund, det var jo en forskrækkelig ting. Det var en gartner, der fik det åbenbaret, han fik hunden til at skrabe for på hende, og nok er det, hun kom til at gå til bekjendelse, og så blev hun levende indmuret i en væg. Vi kunde også høre det på en hund, vi havde, han tudte og skrålte alle tider om...
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
da.etk.DS_04_0_00572
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
da.etk.JAH_05_0_00162
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
da.etk.JAH_03_0_00185
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
da.etk.DS_07_0_01644
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
da.etk.DS_07_0_01587
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
da.etk.DS_07_0_01468
Eu gammel kone, der boede i Fuglsang, bun forheksede pnesteus kjøreheste. han havde at kjøre til Egtved med. A véd ikke, hvor mange gauge hun gjorde det. men sá såre han kjøbte et nyt par, så stuvtedb de. Præsten vilde på ingen måde tro, at der var hekseri til, for det var i den rationalistiske tid, men endelig fik karlen magt med ham og tik lov til ut...
da.etk.DS_07_0_01391
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
da.etk.DS_07_0_01368
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« — »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
da.etk.DS_07_0_01353
I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smør af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så søgte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
da.etk.DS_07_0_01190
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
A tjente i en gård i Hadbjærg, og der var konen i barnsnød i to dage. Endelig blev doktoren hentet og tog barnet, der var dødfødt, og det varede længe, inden konen kom sig igjen, hun lå næsten den hele sommer. En dag kom sognefogdens kone der ind, og hun bildte den syge ind, at hun var forhekset; men hun havde en recept, som de kunde få at kjøbe efter....
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget...
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel...
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
da.etk.DS_04_0_00872