265 datasets found
Danish Keywords: bun Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
Et hus i Ravnkilde. a. torvehus, b. kølle, c. ovn, d. skorsten, e. arnested, f kjøkkeu, g, h, i. senge, j. bænk, k. bord, l. stue, m. dragkiste, n. forstue, o. vesterstue, p. spisekammer. Hvor kellen nu er, var ovnen forlien, og noget af tørvehuset var grisesti. Skorstenen var, som den nu er. Indgangsdøren var i det nuværende kjøkken lige ind for...
da.etk.JAT_03_0_00042
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
da.etk.JAT_02_0_00109
En gang kom Peder Kjeldsen i besøg på .... Så skulde de til bords, og han fik til borddame. Nu vilde han jo underholde hende. “Ja, a har også været på Deres faders gård”, siger han, “men det var, inden a blev herremand. Den gang handlede a med stude og heste, og da a så kom til den gård, lå a ved ladefogden om natten. Hver morgen skulde ban op til fruen...
da.etk.JAT_02_0_00108
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
da.etk.JAT_02_0_00107
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. “Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
da.etk.JAT_01_0_00259
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Der var bispevisitats i Snedsted, og det var nu, før der blev seminarium der. Den gamle degn var kjed af at komme med til gildet, men med skulde han. Da de så kommer til bordet, og han ser, de andre tager deres ske, så tager han også sin, men så er han så uheldig at tabe den ned under bordet. De andre grinte lidt indvendig ad ham. Nu vidste han ikke,...
da.etk.JAH_06_0_00934
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: “De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst”. —...
da.etk.JAH_06_0_00926
Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: “Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige”. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
da.etk.JAH_06_0_00814
Pastor Petersen i Store-Rørbæk var fra Als, hvor hans fader var smed. Han skoede selv hans heste og var meget praktisk. Så kaldte Per Kjeldsen på Mølgård ham altid Per Smed. En dag pà Hobro marked, præsten stod og snakkede med nogle andre præster, kom Kjeldsen og rakte sin store næve ud. “God dag, Per Smed!” — “Tak, Per Nar”. Så hummede Kjeldsen sig med...
da.etk.JAH_06_0_00781
Provst Cilius skulde over til Ravnkilde at jorde et lig. der var fra Nysum. Så kom præsten først og stod ved kirken. Ligporten var den gang på vestre side, og da ligtoget nu kjorer forbi den søndre side, siger præsten til folk, der stod ved siden af: “Ja, børn, den vej den skal vi allesammen”. Så sagde Kro-Jørgen: “Ja, det er dem fra Xysum”. Dertil...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: “Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette”. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: “Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed — sådan hed degnen — var syg i dag”. — “Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
da.etk.JAH_06_0_00741
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: “Kom her hen du”. Ja, så kom han da. “Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage?” Ja, han undskyldte...
da.etk.JAH_06_0_00717
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: „Hvi for...
da.etk.JAH_06_0_00696
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. „De er en gammel mand og vel noget...
da.etk.JAH_06_0_00694
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: „Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. „Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Grevens kusk på Rosenholm var kjørende med tom vogn, og så kom han til en husmand, der bad om at kjøie med, den gang han så, at han kjørte stille og altså var ene. Han fik også lov, og de sad nu og snakkede. Så fortalte husmanden, at han havde en søn, der var seminarist. „Så kan han søge Hornslet," sagde kusken, „vor gamle degn er netop død". Ja, hvis...
da.etk.JAH_06_0_00636
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
da.etk.JAH_06_0_00606