Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
Hun er en blæænding: bun blev lavet, da Spaniolerne var her. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
da.etk.JAT_06_0_01053
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
Når en karl giver en pige noget af sit blod, bliver bun forelsket i ham. P. K. M.
En svinekjøbmand, der kom til en gård her nor nede, gav datteren et æble. Hun viste sin fader det, og han sagde, at bun helst måtte give den gamle so det, da det kanske ikke var så redeligt med æblet. Det viste sig om morgenen, at han havde ret, ti da de havde lukket svinene ud, kunde kjøbmanden, der vilde se svinene, inden ban vilde af sted, ingen...
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
Der var en slem heks i Uggerby sogn, de kaldte Ane Rasmusdatter. Der fortælles, at hun havde fået to pigebørn lokket til sig og lært dem hendes kunster, og der siges også, at præsten i Tværsted vilde ikke konfirmere dem, uden han havde haft dem længere tid uuder behandling og havde fået dem døbt om igjen. Endelig da huu blev gammel og skulde de, så kunde...
da.etk.DS_07_0_01441
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00609
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
Lang-Else, Lang-Anes moder, kunde hekse meget bedre end datteren. En mand ved navn Per Hede troede, at hun havde forhekset en ko for ham. Han antændte en ild i sin ovn af en slags træ, og straks kom hun uden for hans dør og bad og jamrede, om bun ikke måtte komme ind. Men manden var klogere end som så, han lukkede hende ikke op, og folk sagde, at hun...
Degnen i Lendum havde en ko, der ikke vilde malke. Så kom der en kone, og til hende beklagede han sig over det. Ja, hun kunde nok rette det, hvis det var bendes ko, derfor vilde bun kjøbedenaf ham. Hun gav ham også fire skilling for den, og efter nogle dages forløb fik ban koen igjen og gav hans firskilling, og Så malkede den godt Som forhen. Andreas...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Rige Sofie Gyldenløve på Gammel-Rovkjærgård kastede en ring i Ry å. Blev så fattig og dårlig til bens, at bun måtte trilles om fra dør til dør. Hun kastede ringen, da bun kjorte til kirke, og da bun kom tilbage, lå den på hendes tallerken. Nik. Chr.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
