Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Vandet fra Ho bugt gik 1851 under stormfloden ind i en gård i Kjelst og stod 1 alen op i husene. Et hus vesterfor var sà fuldt af vand, at klynene svømmede ud af det til alle sider. Lærer Jepsens kone, Billum.
I Tønder kirke hænger, omtrent lige over for hinanden, to store malerier, begge LT.tsier, fader og son. Om dem har man fortalt mig, at faderen gik så skrækkelig igjen, at h.ms egen søn, som var en erfaren mand, til sidst måtte til at mane ham. d.i ingen anden kunde fa bugt med ham. a. l.
da.etk.DS_05_0_00673
På min fødeegn var en gjengangcr, som ingen kunde få bugt med, fordi det var for gammelt, de gode herrer forstod ikke dets tungemål og kunde derfor ikke få indpas ved det. m. eskesen.
Angantyr var en røver. De fangede ham og hans syv sønner oppe i bugten ved Selvig, hvor do slog dem ihjel og begravede dem oppe i laudet på Bisgård mark i høje, der endnu findes ude ved Rævboshjkken. Hans J. Farver, Nordby.
Den gamle kongevej fra Hals til Nørre-Sundby gik fra Loftebro lige syd for Gandrup midt gjennem byen nord på op forbi Boelhøj og fortsatte i nord og vest over et hjørne af Ryborg hede, fortsatte dernæst i nordvest forbi Kageløs over Rasmusbro og ad Horsens norden om kirken. Så gik den omkring gården Atrup, gjennem Vodskov bakker, svingede der i sønder...
På Hummelgård i Krejbjærg gik én igjen, og de fik bud til præsten, at han skulde sætte ham hen. Præsten gjorde så akkord med gjengangeren om, at de skulde kappes om at komme til kirken ?.....Han fik bugt med ham på den måde, at han måtte komme igjen i den tredje ejers tid, og det er netop den nuværende ejer af gården, jebjærg højskole.
da.etk.DS_05_0_00716
I Ginderskov skal der have stået et slot, som har givet Ginding herred navn, og det var omgivet af grave. Haderis å slår her en stor bugt i sydost, og fra det nordre hjørne af bugten og til det søndre har der været gravet en stor grøft. lærer cristensen, mundbjærg.
I Rude var der en Kone, der gik igjen. Hun kom hjem hver Aften fra Saksild Kirkegård og gik tværs over Markerne derned og strøede noget, som det kunde være Blomster. Folkene var kjede af det, og fik en klog Præst fra Hundslund til at mane hende. Hun slog Bogen fra ham tre Gange, for han havde en Gang været uærlig mod en Hvedebrodskone, men han fik lige...
Der døde en Kone i Hostrup, og da de så sad om Aftenen på den Dag, der var Æreøl, da kom hun og lukkede hendes Høns ind. Der blev jo en stor Ståhej, og da Præsten var til Stede mellem Gjæsterne, så skulde han jo til at mane hende, men han kunde ingen Magt få med hende. »I får ikke Bugt med mig,« sagde hun, »inden den lille sorte Mand kommer over æ Hede.«...
Ved Tavlund i Viby Sogn er der en Gård, der hedder Kastelsgården, og den ligger tæt ved en høj Bakke, som kaldes Kastelsbakken. Der har været gravet på den Bakke og brækket en hel Del Mursten op, så her tydelig nok har ligget en Borg. Her har boet en Sørøver, som hed Hindse, og efter ham skal Hindsholmen have fået Navn. Sejladsen har den Gang gået fra...
Der kom en hundeskikkelse ind til en mand i LimsJcov, Norup. Han lukkede døren op og pegte ad den, men don gik ikke. Så blev der sendt bud efter præsten. Han havde netop piæstebørnene den dag, og min broder var iblandt dem. Buddet kom til hornene på vejen, da de gik hjem, og spurgte, om præsten var hjemme. Ja, og så tog præsten derned. Han førte hunden...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
