I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
Når Børnene havde Bryster med Mælk i, så kaldte de gamle, at det var Tatterne, der havde været der og pattet dem. Vole.
da.etk.DSnr_01_0_00009
I Klebækhøj ligger en kong Klebæk begravet. Der står tre store sten på den, den ene står på hans hoved, den anden på hans bryst og den tredje på hans fødder, så stor har han altså været. Niels Jonsen, Bække.
da.etk.DS_04_0_00047
En mand i Skårup ved Svendborg gik en aften forbi et hus, hvori en kone samme dag var død i barselseng. Der var da lys inde i den stue, hvor hun lå lig. Dette kom han først ret i tanker om, da han var kommen forbi, og han gik så tilbage og så ind ad vinduet. Han så da den døde kone stå der inde i sine ligklæder med sit lille barn ved brystet. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_01102
Hun må ikke slå sig for brystet eller panden, så får barnet modermærke. g y. R.
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
I stormvejr flyver vildænderne op på land, og dagen efter besoger skytterne moser og kjær.
Når et barn græder i sovne, skal man nævne det ved navn og sige, det er løgn. 786 og 787. J. B.
Vil man vænne børn fra brystet, skal man smøre vorten med sod. H. Th. Nybo, V.-Assels.
Når højre øje kloer, betyder det sorg, venstre glæde. Men dersom vi tier stille med det, så bliver det til glæde. Dersom vi siger, at vort højre øje kloer, og en anden svarer: Det gjør ikke nogetf, så bliver det heller ikke til sorg. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00404
Når Barnet er født, korses det rundt omkring, og der lægges en Sags på Brystet så længe, til det bliver døbt. C. Schade.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
De fortæller også, at når en frimurer er død, da skal deres skilt, murske, hammer og vinkel være brændt ind på deres bryst. 5658. Peder Bærteisen, Sørup.
I Mern ved Præstø lagde man en saks over ligets bryst, og man lagde strå over kors på hele vejen ind til kirken. harring.
Andre fortæller, at hvis hun kunde pløje jorden op med sine bryster herfra til Nordkap, mens han stod ved graven, vilde mester Mads lade hende gå. Spøgelset sagde, at det kunde hun ikke, men derimod vilde hun bryde jorden herfra til hschoved. a. ped.
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
