I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Når Børnene havde Bryster med Mælk i, så kaldte de gamle, at det var Tatterne, der havde været der og pattet dem. Vole.
da.etk.DSnr_01_0_00009
I Klebækhøj ligger en kong Klebæk begravet. Der står tre store sten på den, den ene står på hans hoved, den anden på hans bryst og den tredje på hans fødder, så stor har han altså været. Niels Jonsen, Bække.
da.etk.DS_04_0_00047
En mand i Skårup ved Svendborg gik en aften forbi et hus, hvori en kone samme dag var død i barselseng. Der var da lys inde i den stue, hvor hun lå lig. Dette kom han først ret i tanker om, da han var kommen forbi, og han gik så tilbage og så ind ad vinduet. Han så da den døde kone stå der inde i sine ligklæder med sit lille barn ved brystet. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_01102
Hun må ikke slå sig for brystet eller panden, så får barnet modermærke. g y. R.
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
I stormvejr flyver vildænderne op på land, og dagen efter besoger skytterne moser og kjær.
Når et barn græder i sovne, skal man nævne det ved navn og sige, det er løgn. 786 og 787. J. B.
Vil man vænne børn fra brystet, skal man smøre vorten med sod. H. Th. Nybo, V.-Assels.
Når højre øje kloer, betyder det sorg, venstre glæde. Men dersom vi tier stille med det, så bliver det til glæde. Dersom vi siger, at vort højre øje kloer, og en anden svarer: Det gjør ikke nogetf, så bliver det heller ikke til sorg. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00404
Når Barnet er født, korses det rundt omkring, og der lægges en Sags på Brystet så længe, til det bliver døbt. C. Schade.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
De fortæller også, at når en frimurer er død, da skal deres skilt, murske, hammer og vinkel være brændt ind på deres bryst. 5658. Peder Bærteisen, Sørup.
