Kjøres et lig til kirkegården, da skal liget straks tages af slæden, hestene fraspændes og i skaglerne indledes, dog så, at hovedet vender til slæden, lader dem så med forbenene og brystet drive slæden noget lidet tilbage fra stedet, hvor liget blev aftaget, så mener de, hestene får ingen skade, ti ellers tror de, at de heste ikke kan trives, som trækker...
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
Det var i Viborg, der dode en ung kjøbmandskone og blev sat i åben begravelse i kirken. Så havde de en røgter i den samme gård. som skulde have et barn i kirke, og han var så fattig. Nu vidste han, at liget havde så mange ringe på fingrene, og så om aftenen før går han op i kirken og vil tage en ring af hendes ene finger, han tykte, ingen nytte det var...
Her nord på skete det, at der kom nogle ind en dag og vilde gjøre dem alting mægtige. Konen var ene hjemme og lå med et bitte barn ved hendes bryst. Så bad hun dem da i det mindste at skåne barnet. Men de var hårde, og der var ikke nåde at vente. De svarede, at deres hund det var en stor sort en havde ikke fået noget at æde i dag, og her kunde da...
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
Min moder stod med brødkagen for brystet og spurgte, hvor tyk en meldmad vi vilde have. Sà skulde vi pege, og vi kunde få den så tyk, som vi vilde, men vi fik aldrig mere end én. Det kunde ikke nytte, vi klagede over, at den var for tyk. "I kan bide den tynd på den anden måde," sagde hun. Letbæk mølle.
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det...
Råd for Natild. En Mand, der har et særegent Navn, skal tage et Fyrstål og slå på en Flintesten 9 Slag, og der skal komme Ild af hvert Slag; de tre Slag over Hovedet og 3 Slag over Brystet og 3 Slag over Fødderne på den syge, men altsammen efter Solens Nedgang og stiltiende. Vil nogen sige noget til ham, må han ikke svare. Derefter skal han gå ud, og så...
Der lå en temmelig stor Gård oppe i Spandet, og den tilhørte Jens Lebæk. Så kom der Ild i Gården, og den kom også rigtig i Brand. Gamle Mette Katrine Jesdatter, der levede og døde her i Stedet, hun fortalte efter hendes Fader, at der så kom en Mand, som det brændte allerværst, ridende på en kulsort Hest sønder og vester fra, og han havde Udseende af at...
I Errindlev og Omegnen af Rodby lagde de i Midten af forrige Århundrede enten Fyrstål eller en Sags på Skamlerne, som Ligkisten stod på og altså under Kisten, og på Ligets Bryst en Sags, for at den døde ikke skulde gå igjen. Errindlev S., Fuglse H. H. J. Jakobsen, Nykjobing F.
I min Ungdom led jeg en Gang så meget af Natild. Jeg var oppe ved Sjællændernes i Skovby at hjælpe dem at vaske. Lige med et blev jeg så syg og så svimmel, at det ikke var mig muligt at hjælpe dem færdig med Vaskningen, men jeg måtte gå hjem. Om Natten havde jeg sådan Feber, og næste Morgen havde jeg en hel Del vandklare Blærer på Benene, især det ene,...
Man får Natild, når man spiser meget røget Skinke. Jeg har haft Natild. Læge Melchiorsen i Ringkjøbing spurgte mig så, om jeg havde spist meget røget Skinke. Jeg fik nogen hvid Salve at smore det med. Der blev lyserøde Blegner, som Vandet løb ud af. Jeg var dårlig nogle Dage, før det brød ud. Jeg var fuld af Blegnerne i den hele venstre Side og Brystet...
Et Glas Enebærbrændevin på fastende Hjærte hjælper godt for Smærter imellem Mave og Bryst. Da jeg stod i Lære, plagedes jeg meget af sådanne Smærter, og så gav min Mester mig sådan en Dram og et Par Melmader til. Jeg skulde så lægge mig, og et Øjeblik efter var jeg kommen mig og har ikke haft sådanne Smærter siden. Stagsted (Dronninglund H.).
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
Jeg havde en svensk Pige, der hed Anna. Hun blev brystsvag, og jeg lejede hende så ind hos en Nabo, hvis Kone skulde passe hende. En Dag havde han været her omme at arbejde og vilde gå hjem, men kom tilbage aldeles kridhvid i Ansigtet og fortalte, at Anna var kommen til ham på Vejen og havde slået Armene om ham. Han bad mig, om jeg ikke vilde følge med...
Min Fader, der boede i Faldborg i Brovst, var bleven syg. Samme Aften vi var komne hjem fra Besøg hos min Mands Broder, gik min Mand lige ud at se til Kreaturerne, og a sad inde i Stuen og lagde vort lille Barn til Brystet. Da lige med ét springer der tre Døre op, som var lige for hinanden, det gav et Smæk, og så mærkede a et koldt Vindpust hen imod mig....
En Mand, der hed Thomas Fisker og boede i Lund, kom kjørende fra Jordbro Mølle, og som han nu kom om ad Ormedal ude sønder i Hald Hede, hørte han, det sagde: »Bi, bi!« Så holdt han, og da kom der nogen til ham og sagde: »Når du kommer hjem, skal du sige Atti, te Watti er død.« Da han kom hjem og kom ind i Kjøkkenet, stod Konen der og rørte Mel i noget...
Hvem der havde syge børn de skulde ud st. Haus aften og plukke flyverøn, og det skulde så lægges på hornenes bryst, så de kunde komme til at sove med det. Når man var bleven ugleset, skulde man stå op den samme nat, og så skulde der smittes ild mellem linnedet og det bare legeme. Derefter skulde man spejle sig tre gange i en spandfuld vand, og så var man...
Om gifte folk tror, at de har en hemmelighed for hinanden. Tag tungen af en frø og læg på hendes bryst, når hun sover, spørg hende så sagte til, så bekjeuder huu alting for dig, men nævn ikke hendes navn. Peder Bertelsen Bojer, Sørup.
