For en byld skal man tage sorte kommen og komme i en pose og hænge den for brystet, det er så lige meget, hvor man har bylden. Påbøl.
Havfruen kunde stå op og synge i vandet, så smuk ud og havde store bryster. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
De havde et voksent menneske her ude på Remme, og den havde et hoved som to andre og så bryster som store koyvere. Den lå ene i en seng, for ingen kunde være tjent med den. A så den aldrig oppe. Deu sagde aldrig noget, men grinnede af ethvert menneske. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
Norden for Nørre-Andrup er der to høje, a kan ikke huske, hvad de hedder, men bjærgmanden drev hans 2 koner fra dem ned til Elkjærshbj, og de havde deres bryster slået op over deres skuldre. - Elkjærshøj er en forfærdelig stor høj, og der har også været meget skrummel i den. En mand gik og plovede ved den, og da jog bjærgkouen hendes rage ud til ham. Så...
En Morsingbo vilde holde en tale for fædrelandet og for Sønderjylland i særdeleshed. Han begyndte da sådan: Deler noget, der rører sig, der er noget, der rører sig. I det samme sidder en hund blandt tilhorerne og basker sig bag ørerne, og da siger én af dem : A, det er ikke andet end kontrollorens hund. Da fik han luft og tilføjede hurtig: Der or...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Den døde får en skilling lagt på hvert øjelåg, en salmebog under hagen og en saks på brystet. Den saks blev lagt sådan, at den dannede et kors. Men så snart liget blev lag! i kiste, så blev saksen taget bort.
Når et barn græder og er bange i søvne, skal man kalde på dets fulde navn, så vågner det. Lars Fred.
I et hus ved Ilbjærge vagnede konen en nat ved, at der lå noget koldt på hendes bryst. Da de skulde til at se, var det en hugorm, som de fik væk, uden at den gjorde hende fortræd. De fik nu sengen undersøgt og fandt et helt bo af hugorme nede i halmen. Johanne Jensdatter, Klæstrup.
Er del flade, tynde ben i en launnebov eller et gæsebryst blankt og gjeiawmogtigt, bliver den påfølgende vinter mild. og omvendt. 460 og 461. Thomas J.
En røgter på Vindum-Overgård spiste de lus, der gik på ham. Han tog ind på brystet, så til dem, og kunde så sige, hvis han fik fat i en, der var for lille: "Den skal D. støde mig gå lidt endnu, indtil den bliver noget større". Var den derimod stor nok, fik den et knosk med tænderne og måtte så herned. Mads Eriksen, Brandstrup.
En Mand her i Østerby, Anders Peter Knudsen, så for et Par År siden en hvid Skikkelse komme tværs over Marken. Den havde et langt, hvidt Skjæg og store, røde Øjne, og så noget sort for Brystet og noget langt hvidt, der flagrede bag efter den. Han blev meget forskrækket og så syg, da han kom hjem. Lemming S., Hids H. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Mens min Moder gik i Ajt Skov og paste Bæsterne, så hun tit Ellekj ællingerne, de havde Bryster så lange, at de kunde slå dem over Agslerne. En Pige fra Ajt var kommen i med dem og skulde ud til dem til visse Tider hver Uge, ihvordan Vejret var. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
Eliekvinderne var ellers overmåde smukke at se til, når man så dem for fra, men bag til var de hule, og så havde de så lange Bryster, at de kunde slænge dem over Skuldrene, og der omme i Hulningen på Ryggen hængte så Børnene og diede. Md. Larsen, Nordrup. J. Kamp.
Når man først står op om Morgenen, da, om man frygter for underjords Folk, skal man sætte den højre Fod først ud af Døren og med Pegefingeren midt på Brystet sige: »I mig de fire Elementer er, og jeg er Jordens Knude, mine Øjne giver Ild, min Rumpe Vær, og Vand går af min Kude.« j, Bircherod.
Nogle Småbørns Fingre bliver spidse, og så siger man, at Undervætter patter dem. Det er ikke alene deres Fingre, men også deres Bryster, der bliver pattede ud. Sker det, så skal man binde en Vædisten om deres Hals, så er det ovre. Jeppe Lavridsen, Staby.
Det kan træffe sig, at små Børn får store Bryster med hvid Mælk i. Så siger de her på Egnen, at Vaj en patter dem, og for at forebygge det bliver der i den Moddel, som de svøbes i, syet et Stykke Vajtlys. M. Rosenkjær.
Min fader kjørte en aften fra Nibe og hjem til Restrup, det var en enspænder og hans egen befordring. Han sad og sang og var så godt tilpas. Da han så kommer forbi Hvidehøje, der ligger nør for vejen, bliver han vippet for ud af vognen. Det var, ligesom én tog ham med en arm foran på brystet og en anden bag på ryggen og satte ham lige ned på jorden....
da.etk.DS_05_0_01991
At bære en stjålen muskatnød i lommen eller på brystet er godt forvisse sygdomme, navnlig skarlagensfeber. H. V. R.
