Burkal og Bylderup Kirker ligger en lille halv Mil fra hinanden. Den Gang de byggede dem, da havde Bygmestrene kun én Hammer, og den smed de fra den ene Kirke til den anden, eftersom de brugte den. Det var da et Tegn til, at der var Kraft i dem. Burkal og Bylderup Sogne, Tønder Nørre A. Mathias Pedersen, Ribe.
Min Fader boede i Trolddal i Lintrup. Han var en ivrig Agitator for Danskerne der i Sognet, og derfor havde Tyskerne altid et godt Øje til ham. Så var det i 1849, da sad vi hjemme en Aften og hørte sådan en sær Lyd udenfor, det dundrede og klirrede, ligesom der var Glas i det, som gik itu. Så siger vi til hinanden: »Nu ruste Stendiget ned!« det kunde...
Min Moders Tante havde en Søn, der var Sømand. Hun var så forfærdelig angst af sig, og Sønnen drillede hende da med, at han vilde vise sig for hende, hvis han skulde gå til Bunds. »Nej, det må du da ikke på nogen Måde.« Jo, han skulde nok. En Nat vågnede hun ved, at hendes Søn stod i Døren, blot iført Skjorte og drivende af Vand. Hun kunde strags kjende...
Jerusalems Skomager hvilte sig på en Plov Juleaften. M. Pedersen, Ribe.
Da Vorherre havde skabt Adam og Eva, havde han glemt at give dem Hovedhår. Så lavede han en Salve og sagde til dem, at de skulde smøre deres Hoveder ind dermed. Det gjorde de, og så tørrede de Fingrene af imellem Benene. Salven gjorde god Virkning. Uffe Birkedal.
Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
En Kjæmpegrav nu Gårsted Høj kaldet i Understed Sogn ... og tydelig røbe de hule Drøn, som gjenlyde ved at slå på denne Høj, at den indvendig er hul, hvilket gamle Folk endnu betyde at må være Tilfældet, da de som Børn have nedstukket i samme Hyrdestave, der ere faldne fra dem, og hvis Nedfald i det dybe de tydelig kunde høre. Oldn. Ark. Understed 1808....
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
På julenat Vorherre blev født, de stærke Jøder pint' ham til død, de pint' ham med en hvasse pig, lisse val for de fatte som for de rig', de pint' ham ned til hojre (?) kors, så hård en død tålt' Jesus for os. skjærtorsdag gav han engle brød, langfredag tålt' Jesus den hårde død, langfredag nat lå Jesus i grav, påske-morgen han opstod (stod han op...
Noget syd for Lindknud kirke er der noget krat, Bogeskov kaldet. I dette krat opholdt der sig en lindorm, som gjorde stor skade og indjog folk stor skræk. Endelig gjorde man stor jagt på den, og drev den omsider op på en lille hoj, omkring hvilken man antændte et stort bål, som opbrændte lindormen. På denne hoj blev senere kirken bygget og fik navnet...
Når Børnene havde Bryster med Mælk i, så kaldte de gamle, at det var Tatterne, der havde været der og pattet dem. Vole.
da.etk.DSnr_01_0_00009
I Klebækhøj ligger en kong Klebæk begravet. Der står tre store sten på den, den ene står på hans hoved, den anden på hans bryst og den tredje på hans fødder, så stor har han altså været. Niels Jonsen, Bække.
da.etk.DS_04_0_00047
En mand i Skårup ved Svendborg gik en aften forbi et hus, hvori en kone samme dag var død i barselseng. Der var da lys inde i den stue, hvor hun lå lig. Dette kom han først ret i tanker om, da han var kommen forbi, og han gik så tilbage og så ind ad vinduet. Han så da den døde kone stå der inde i sine ligklæder med sit lille barn ved brystet. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_01102
Hun må ikke slå sig for brystet eller panden, så får barnet modermærke. g y. R.
Liget skal have en korslagt saks på brystet, og nar det kommer i kisten, et korslagt halmstrå. Jørg. IL
I stormvejr flyver vildænderne op på land, og dagen efter besoger skytterne moser og kjær.
Når et barn græder i sovne, skal man nævne det ved navn og sige, det er løgn. 786 og 787. J. B.
Vil man vænne børn fra brystet, skal man smøre vorten med sod. H. Th. Nybo, V.-Assels.
Når højre øje kloer, betyder det sorg, venstre glæde. Men dersom vi tier stille med det, så bliver det til glæde. Dersom vi siger, at vort højre øje kloer, og en anden svarer: Det gjør ikke nogetf, så bliver det heller ikke til sorg. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00404
