135 datasets found
Danish Keywords: bryllupsdag Place of Narration: Fredericia
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når et brudepar på vejen til eller fra kirke møder en gammel kjælling, tager hun bele deres lykke med sig; det skal kunne hjælpe noget derimod at hilse højt, før hun får hilset. Kr. Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00699
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Siger man tak, når man låner én en knappenål, får man ufred. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01135
Der må ingen kalde ad en kjorende brudeskare, for så vil det gå tilbage for brudeparret. Sønderjyll.
da.etk.JAT_03_0_00724
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 687—89. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind — går det dem godt, modvind — - tegner det ikke godt, solskin — spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr — fattigdom, regn — guld i brudens skjød, medvind og regn — alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Når en brud har godt vejr på sin bryllupsdag, er hun god ved katten. Nørborg. H. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00580
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: “Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme”. Han svarte: “A skal sige dig,...
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
da.etk.JAT_06_0_01278
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01660
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01591
“Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe”. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_01573