Man siger om en karl, dersom han er slem ved sino hoste, især følhoppen, at han vil blive slem ved sin kone. Chr. Christensen. Lnke.
da.etk.JAT_03_0_00707
Når et brudepar på vejen til eller fra kirke møder en gammel kjælling, tager hun bele deres lykke med sig; det skal kunne hjælpe noget derimod at hilse højt, før hun får hilset. Kr. Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00699
Når brudgommen kommer kjorende til brudehuset bryllupsdagen, søger bruden at se brudgommen, før han hende, ti da får hun herredømmet. II. Br.
da.etk.JAT_03_0_00585
Siger man tak, når man låner én en knappenål, får man ufred. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01135
Der må ingen kalde ad en kjorende brudeskare, for så vil det gå tilbage for brudeparret. Sønderjyll.
da.etk.JAT_03_0_00724
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Når bruden kjorer hjem fra kirken, fores hun ind i stuen, og da forst skal se til skorstenen, under bordet, siden til maden på bordet, derefter kan troldfolk og onde mennesker intet få af bryllupsmaden.
da.etk.JAT_03_0_00589
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 68789. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind går det dem godt, modvind - tegner det ikke godt, solskin spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr fattigdom, regn guld i brudens skjød, medvind og regn alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Når en brud har godt vejr på sin bryllupsdag, er hun god ved katten. Nørborg. H. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00580
Der var kommen en kjøber til Mølgård, men løjtnanten var ikke hjemme. Det fik brodrene Peder og Mikkel Kjeldsen at vide, de gik jo ved hinanden der på Lerkenfeldt, og så aftalte de med en husmand, der var fæster til Mølgård, som hed Per Kræmmer, at han skulde ligge til rede og lade dem det vide, når herren kom hjem. Så kom de strags og kjøbte gården,...
Den gård, a her bor i, har tilhørt Kokkedal i Han herred i fordums tid. Men så spilte fruerne på Kokkedal og Hvanstrup kort. og da skal denne her gård være bleven spillet bort og vunden af tru Kvistgård på Hvanstrup. Sådan blev den tvungen til at gjore hove til Hv., og der kjøbte min fader den fra. Der var fire mænd her i byen (Farsø) og fire i Fandrup,...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
De vilde have en have indelukt på Lerkenfeldt, de kaldte Kongehaven, men det nægtede bonderne at udføre, og det førte så til en proces. Måske der også var noget hoveri, men det var da mest den første sag, det angik. Kr. Spillemand, Farsø.
da.etk.JAH_02_0_00135
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
A kan huske, vi måtte her fra gården have to vogne af sted til Lerkenfeldt med tiende, en studevogn og en øgvogn. Tiendetageren hed Jørgen Skytte og boede i Morum, og vi måtte ikke kjøre kornet ind, inden han havde været der og taget imod den. Min fader gik ud for at passe på, når han kom. for at få ham til at komme Først til sig, så at han betids kunde...
da.etk.JAH_02_0_00103
Overfarten fra Fur. Odden var så fuld af ene små Folk, der var ikke større end Tjærekander. Maren Mortensdatter, Farsø. Her henvises også til: J. P. Møller, S. 39 a, b, Sejlads med Underjordiske: a. Fra Rønne til Stralsund. b. RønneLybæk.
da.etk.DSnr_01_0_00912
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
En guldsmed i Hobro havde nogle guldsager, som han ikke kunde holde blank, og det raistroveues for ham. Så lagde han en bitte seddel ved det, og det hjalp. Der var nemlig en gammel kone inde ved ham somme tider, som han ikke havde haft ond tro til fur, men nu fik han det. Kristen Spillemand, Farsø.
