Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
Eu pige og en karl var forlovede. Så sagde han til hende, om hun vilde love at være ham tro. Hun svarte ja, og hun vilde ønske, at Fanden måtte komme og tage heude på hendes bryllupsdag, hvis hun brød hendes ord. Hun slog alligevel op med karlen og tog en anden én. Så kom hendes bryllupsdag, ng hun blev pyntet som brud. Konen, der pyntede hende, satte...
Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et lag sne om natten, og han kunde ikke ret se...
I Skjørping enge ikke langt fra Skindbjærg tindes to holler, der kaldes Brudrhøllernc; i ct af disse har en pige druknet sig, som skulde tvinges til at ægte cn, hun ikke vilde have. Pà bryllupsdagen rev hun sig løs, løb til høllet og druknede sig. Mun ligger begravet under en sten. Brudesten, i skjellet i Blckkenda! Brudestenen cr stor i omfang og har et...
Der har været og er endnu her i Bjærge herred mange, som tror, at når aet på en bryllupsdag indtræffer med et strængt vejr, eller uår noget går i stykker, eller der sker et andet uheld, så er det forvarsel for, at det vil gå brudefolkene mindre godt i deres ægtestand. Derfor giver man med megen opmærksomhed agt på sligt. Den dags vejrligt, held eller...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
En karl var forlovet med en pige og skulde rejse bort i tjenesten, men da han vidste, at hun havde et flygtigt sind, forlangte han, at hun skulde sværge på, at hun vilde vedblive at være ham tro. Det gjorde hun og sagde, at Fanden måtte tage hende på hendes bryllupsdag, dersom huu nogensiudo ægtede nogen anden. Dermed var karlen fornøjet og drog sin vej....
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
En pige havde mange kjærester og var tit forlovet. Så siger hendes kjæreste til sidst: "Kan jeg stole på dig? du har jo haft så mange." "Ja, dersom jeg sviger dig, må Fanden ta' mig på min bryllupsdag." Hun glemte ham dog og tog en anden. På bryllupsdagen kom en fremmed og holdt sig til, luskede om i gården og holdt sig ved døren, da dandsen begyndte....
Der er to høje i Ust (Vust) nordost for Ellesbol, de hedder Korpenshøj og Rishøj. Dem var der ellefolk i, og der var en sti imellem begge højene, som de færdedes ad. Bjærgmanden i Korpenshøj lånte en mand, som boede tæt ved, en halv tønde rug, og han skulde levere det tilbage igjen, når han fik indhostet. Da han nu kom med det, vilde bjærgmanden ikke...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
