56 datasets found
Danish Keywords: bryllupsdag Place of Narration: Glamsbjærg Mølle
Har brudefolkene deres bryllupsdag på vejen til kirken medvind — går det dem godt, modvind — - tegner det ikke godt, solskin — spår dem jævne kår, modvind og gråt vejr — fattigdom, regn — guld i brudens skjød, medvind og regn — alt godt, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00583
Når en brud har godt vejr på sin bryllupsdag, er hun god ved katten. Nørborg. H. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00580
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: “Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme”. Han svarte: “A skal sige dig,...
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
En pige sad og lo ad Hals Præst. »Ja, du skal ikke le, min pige, mæ skal huske dig på din bryllupsdag.« Hun blev også, da hun stod for alteret, så trængende, at hun kom til at gjøre både det ene og det andet der oppe. Nu er Hals præst død, men hans kone lever endnu, og er en grumme klog kone og bliver søgt meget. Han havde tilhold på Nørre-Elkjær, hvor...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn — om den står der endnu, véd jeg ikke — og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
En herremand på Donneruplund, Give s., havde en datter, som var bleven kjæreste med en fattig karl; og hun lovede ham da, at hun aldrig skulde svige ham, ja, hvis det skulde ske, og hun tog en anden, vilde hun ønske, at hun måtte synke i jorden sin bryllupsdag. Det gik nu imidlertid sådan, at det ikke blev den fattige karl, hun fik til brudgom; men det...
Igamle dage boede der på Donneruplund ved Give cn herremand, som havde en datter, der havde gjort éd på, at hvis hun giftede sig med en anden end den, hun havde givet sin tro, skulde jorden opsluge hende på bryllupsdagen. Hun holdt ikke sin éd, idet hun lige godt giftede sig med en anden. Som nu brudetoget kjørte fra Give kirke efter Donneruplund, åbnede...
En kone i Bollerslev fortalte, at hun på sin bryllupsdag, som hun stod ved siden af sin mand, så en hvid skygge komme og stille sig hos ham. Hun blev meget forundret og sagde intet. Han var sømand, og inden et år vingået, var han druknet i den spanske so. Da vidste konen, hvad hin skygge, hun havde set på bryllupsdagen, havde at betyde. Charl. Pe"m.
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå “unge folk” i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
Anden bryllupsdag dandses der tospring i Lø nb or g, og denne dands er opfunden der. Den dandses under åben himmel, før der dækkes bord. De unge folk under hoveriet fandt på den, for at gjæsterne kunde komme ud, så der blev plads, meus bordet dækkedes. De dandsede ud af gården og ud på marken, så til en nabogård, svingede ind i gården og dandsede der...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
da.etk.JAH_04_0_00201
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« — »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
da.etk.DSnr_06_0_00404
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
da.etk.DSnr_06_0_00058
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup — der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
da.etk.DS_06_0_00647
Eu pige og en karl var forlovede. Så sagde han til hende, om hun vilde love at være ham tro. Hun svarte ja, og hun vilde ønske, at Fanden måtte komme og tage heude på hendes bryllupsdag, hvis hun brød hendes ord. Hun slog alligevel op med karlen og tog en anden én. Så kom hendes bryllupsdag, ng hun blev pyntet som brud. Konen, der pyntede hende, satte...
da.etk.DS_06_0_00646
Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et lag sne om natten, og han kunde ikke ret se...
da.etk.DS_03_0_01731