En høj sydost for' Torup og nord for vejen ad Farsø kaldes Skarnhøj. (Skåånhøi) Her skal pastor Bjerrum have nedmanet et skarn, der gik igjen i Torup. kristen spillemand, farsø.
da.etk.DS_05_0_00789
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
da.etk.DS_04_0_01185
Der boede to jomfruer i Fredbjærg Hovgård, og de rev den kirke ned, der lå lige tæt sydvest for Fredbjærg. Der er spor af den endnu. Så skal de have grædr deres modige tårer over, at de havde lagt kirken ned, og da de så skal have flyttet til Torup, så fik den gård det navn. kristen sørensen spillemand, farsø.
Fredbjærg Sande skal fyge ind ad Farsø kirkes glarvinduer, og den skal fylde Far-sø. Der har allerede været en stor sandknog, og den kom op ved to mandhvolme tyre fra Gimderupgård, der kom til at bråde (vråde) og skrabe jorden op. Det fog i mange dage, og folk kunde slet ikke komme ud. Der kom også noget sand i den ene ende af søen, men den blev da ikke...
da.etk.DS_02_G_00371
Kristen Testrup var herredsfoged og meget klog. Så var hans kone hojfrugtsommelig, og han skal da have gået ude og set på stjærnerne, og dernæst gået ind til jordemoderen flere gauge og bedet hende om at opholde tiden. Så sagde hun til sidst, at det var ikke muligt længere. Han skulde da have sagt: «Hvor ulykkelig fødes dog ikte det barn til verden*. Den...
Min fader gik til Svingelbjærg til smedje, og så ligger der en høj mellem Farso mark og Svingelbjærg mark, der kaldes Svingelbjærg høj. Der kom to jomfruer ud fra den og sagde til ham, om han ikke vilde gå ind i Kragegærdene - det var to gårde, der lå samlede - og sige Atus, te Watus var død. Andet skulde han ikke sige. Det gjorde han også. Da han nu...
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00726
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig,...
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
En pige sad og lo ad Hals Præst. »Ja, du skal ikke le, min pige, mæ skal huske dig på din bryllupsdag.« Hun blev også, da hun stod for alteret, så trængende, at hun kom til at gjøre både det ene og det andet der oppe. Nu er Hals præst død, men hans kone lever endnu, og er en grumme klog kone og bliver søgt meget. Han havde tilhold på Nørre-Elkjær, hvor...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
En herremand på Donneruplund, Give s., havde en datter, som var bleven kjæreste med en fattig karl; og hun lovede ham da, at hun aldrig skulde svige ham, ja, hvis det skulde ske, og hun tog en anden, vilde hun ønske, at hun måtte synke i jorden sin bryllupsdag. Det gik nu imidlertid sådan, at det ikke blev den fattige karl, hun fik til brudgom; men det...
Igamle dage boede der på Donneruplund ved Give cn herremand, som havde en datter, der havde gjort éd på, at hvis hun giftede sig med en anden end den, hun havde givet sin tro, skulde jorden opsluge hende på bryllupsdagen. Hun holdt ikke sin éd, idet hun lige godt giftede sig med en anden. Som nu brudetoget kjørte fra Give kirke efter Donneruplund, åbnede...
En kone i Bollerslev fortalte, at hun på sin bryllupsdag, som hun stod ved siden af sin mand, så en hvid skygge komme og stille sig hos ham. Hun blev meget forundret og sagde intet. Han var sømand, og inden et år vingået, var han druknet i den spanske so. Da vidste konen, hvad hin skygge, hun havde set på bryllupsdagen, havde at betyde. Charl. Pe"m.
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Anden bryllupsdag dandses der tospring i Lø nb or g, og denne dands er opfunden der. Den dandses under åben himmel, før der dækkes bord. De unge folk under hoveriet fandt på den, for at gjæsterne kunde komme ud, så der blev plads, meus bordet dækkedes. De dandsede ud af gården og ud på marken, så til en nabogård, svingede ind i gården og dandsede der...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
