En kone i Bindslev vilde tage smørret fra naboerne. Man lukkede da tæt for alle vinduer og huller i stuen, tog: noget mælk i en potte og satte over ilden. Så kom konen og tittede ind alle vegne, indtil man jog hende bort ved at vælte potten over ilden. Næste dag kom huu igjen og vilde tigge en lille dråbe mælk, og var da svært forbrændt. Man turde ikke...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Manden på Bonderup v. Korsør skal en gang have hængt sig. Dagen før det skete, hittede hans kone et æg på møgmarken, det vår ikke noget storkeæg. 13061307 Jørg. H.
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Høgen var en gang bleven så slem til at tage vore høns. Da jeg så en gang var ude hos den gamle kone, siger hun ganske uopfordret: »I har været god ved mig, nu skal jeg hjælpe jer igjen og beskytte hønsene mod det onde. Om morgenen tidlig skal I tage et par kyllinger i en kurv og gå ud i skoven med dem og sige: Mine fugle kan se andres fugle, andres...
Gamle Jørgen Jakobsens pige i Værslev havde en gang, hun var borte, fået en fremmed pige til at give et par smågrise noget at æde. Men sådant noget skal man være lidt forsigtig med, for straks begyndte svinene at lobe rundt, så de måtte slagte dem, og da de skulde koge på sulet, hængte det ved benene, så det var fælt at se. Siden brugte de bestandig at...
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
Når en ko er nybær, skal det onde malkes af den. De tre første gauge man malker den, siger man, for hver gang man trækker til i patten: Omme 1, omme 2.... omme 9 og derpå omme 8 . .. . omme 0. (Altså tilbage igjeu). Når det er gjentaget med det andet bold patter, alt stiltierde, er æ omme borte, og patterne bliver ikke dårlige. Jorg. h.
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
En gang kom en kone ind til Hans Vævers i Mørkholt, Oårslev. Hun kom da tilfældig ned i stalden for at se køerne. Da hun kommer ud igjen, er hun så fuld af lus, så det var svært at se på. Næste dag kunde køerne ikke malke. Jørg. Hansen.
Når moder klippede vore negle af, mens vi var små, ridsede hun altid et kors i hver hånd med saksen. Sprang der en hel negl hen på gulvet, tog hun den altid op og klippede den tvært over. Jørg. H.
Man satte altid kors i midten af sædbunker på lo og loft. I Jyderup satte de tillige ejerens navn i den ene ende. Jørg. H.
Hos min farbroder Hans i Rands kunde de på ingen måde få skåret hul på et brød. Til sidst kom de i tanker om at slå et kors over det, og da gik det meget let. Jørg. H.
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
