Kjørmis aften trampede vi som børn altid julen ud ved at trampe vældig i gulvet. Hjørring. Jørg. Hansen.
Hellig-tre-kongers aften gik Karens fader på Refsnæs op på rygningen af taget og kaldte: Kasper, Balthasar og Melchior! og sa langt, som det kunde høres, kom der ikke ildlos det år. Jørg. Hansen.
Uden for Niels Jensens gård i Kildeklinte, Udby sogn, ligger to vandingssteder, en østre og en vestre. Hver nytårsaften og -morgen før solopgang og efter solnedgang bliver der altid skudt 3 skud ud over den vestre vanding, og det er en meget gammel skik der på gården og var det allerede, den gang gamle Søren Nielsen, du véd nok, tjente der. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_04_0_00381
Julebukken var klædt ud i Fandens lignelse. Han nærmede sig somme tider til døren og kikkede ind, og når vi så kom ud, dandsede han undertiden oppe på taget. Kalundborg. Jg. Hansen.
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
Hjemme på Barkholdt i Bindslev var vi meget tidlig på færde st. stefansmorgen, ti rundt om i egnen var det ungkarlenes morskab at spærre stald- og karlekammerdør ved at kaste møddingen op foran. Man måtte derfor være på sin post, ti det var ikke noget fornøjeligt helligdagsarbejde at flytte en hel mødding for at komme ind (ud) til kreaturerne. Men det...
Bedetale til begravelse. Sorgelig hilsen! Da livets og dødens herre ved en salig død bortkaldte fra det jordiske til det himmelske N. N., vil I sá give møde fredag den.....for at ledsage den afdøde til Gårslev kirkegård til hans hvilested og sovekammer og efter kirkens gudslige forretninger følge med sorgeskaren hjem for der at nyde et tarveligt måltid....
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Ulvebakken pà Barkholt mark har faet navn efter en kamp, der stod mellem en ulv og en følhoppe, der kæmpede for sit føl. Ulven matte lade livet for hoppens hov. Jørgen Hansen, Bindslev, Vends.
Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
Når gjalleren rasler i enge, begynder høhøsten at trænge. Jørgen Hansen.
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
Ringorm sættes bort ved med en syuålsspids at stryge rundt omkring den én gang, mens mau siger ordene: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af med samt dine unger 8. Således bliver man ved med 7, 6. 5 indtil 1, og til sidst slutter man med at sige: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af, kom aldrig mer. Jørg H.
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
Man tager fra kirkedøren under tærskelen tre gange med to fingre sand i navn G. F. o. s. v. og bærer hjem til den syge, der så skal drikke det i øl, så fordrives feberen. Det har Søren Sørensen ofte brugt. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01594
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Kristiue fortæller, at når nogen er syg, skal de gå ud på kirkegården ved midnat og i tavshed og af den sidst kastede grav lige uuder jordskorpen tage lidt jord og lægge på den syges hoved, idet de siger: »Det er dig lovet, og det er dig holdt, at du hverken skal få hvile eller ro, forend du er kommen under kristenjord. Nu er du kommen under kristenjord,...
Kjøbmand Henrik Brun i Frederits førte altid sin sejrsskjorte med. Gjør man det, kan man aldrig komme til skade. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01484
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
