Ved Store-Stovbæk i Avlum er en stor strækning med banker langs med den store å, og de er begroede med egepurl, der er levninger af en større skov. I gården varen karl, som var trolovet, men imod pigens vilje, da hun skulde have en andeu. En nat vågner ban af sin søvn tre uger før brylluppet og jager i en bast nogle klæder på sig og skynder sig til...
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
Boelhøjene, lidt nordost for Tolne kirke, nåer en højde af to hundrede fod over havet, og herfra kan man tælle 23 kirker, af hvilke de, der ligger yderst i synskredsen, er Børglumkloster med kirke, Skagens kirke og, når vejret er meget klart, Byrum kirke på Læso. Bjærgfolkeue, der som bekjendt ser bedre om natten end mennesker ved deu klareste dag, holdt...
Præstens karl i Væsløs eller Arup kom ridende langs med stranden. Så kom der én ridende bag efter ham, og den siger til ham: "Det er en uheldig tid, du kommer ridende her ad stranden. Nej, det syntes han da ikke. "Jo, det er, du kommer skidt af sted med det." <Nej, vist ikke, nej, a farer i min husbonds forretning, a er en Kristen, og der er ingen,...
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
En mand, som boede i en gård i Jandrup, havde en kobås, hvori den ene ko al tid dode. En dag, som konen sidder og spinder, går døren pludselig op, og en lille bitte pige af størrelse som en finger trådte ind og bad om at låne en saks. "Hvad vil du have den til?" spurgte gårdkonen. "Til at skjære min sosters brudekjole, hun skal have bryllup i morgen. -...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
