I gammel tid havde de store bryllupper. Der kunde være indtil 36 vogne. Så var der en gang bryllup i Stilling, for der var pigen fra, men karlen var fra Hårby, og de Hårbyer var jo altså kjørende derhen. Da de havde siddet et stykke om aftenen og moret dem, skulde de til at dandse. Efter at der var dandset lidt, slukkede de lysene og skulde nu til at...
Når det blev hen på natten ved bryllup, skulde musikanteren blæse i klarinetten til tegn på, at folkene skulde have en blæsedram, og imens gik der da en tallerken om til musikanterne. Mændene prøvede efter givet tegn på at sætte en lue på brudgommen (og konerne på pigen), men de andre karle vilde forhindre det. Under dette var dandsen jo hørt op. Når...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
A tjente ved Nikolaj Dals i Åstorp i 11 År, og hans Kone fortalte mig en Historie omme fra Halk, hvor hun var fra, men a véd jo ikke, om det er sandt. En Mand skulde kjøre til Mølle med et Læs Korn, for der skulde være Bryllup. Det blev sent for ham, inden de blev færdige med Malingen, og så siger Mollersvenden: »Du må ikke kjøre hjem i Aften, for der er...
Der var en gammel enkekone her i byen i min faders bitte tid, hun havde eu bitte dreng ved sig. Så ver de slemme til at løse deres bukser i hendes lyngstakeude, og så lagde hun jo noget for det, te drengene de skulde komme over. Men så kom hendes egen dreng over det, og han blev dum. I forvejen kunde han nok snakke noget, men nu slet ikke. Han kom til at...
Der var et bryllup i Tjørnemark. En enke giftede sig igjen, skjøndt hendes afdøde mand på dødssengen havde bedt hende lade det være. Da pludselig ved brylluppet rystede hele huset, mælk og øl i krus og kopper sprøjtede over på gjæsterne. Alle forfærdedes, og jordskjælvet standsede et øjeblik efter, ^ret efter hængte konen sig, og året efter igjen hendes...
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
En kjæmpe i Vile havde en søn, der skulde giftes med en datter fra Dagbjærg dojs. Så vilde de natten før brylluppet lægge en dæmning over Harre vig for ikke at gjøre den lange omvej om ad Vile mølle og over Harre vejle. Kjæmpen fra Dagbjærg dojs mødte med jord i hans vante, og den anden kom fra modsat side. Det var tåget, da de begyndte, og derfor tog de...
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
Bonde-Jens han boede ovre i Stilling og var ikke så lidt tosset. Der havde nogle givet ham en gammel fjol, og så gik han til alle gilder og spilte, men han kunde jo ikke spille. Folk havde spil af at sige til ham: Hor, Jens, a har bud til dig om, at du skulde komme der og derhen at spille*. Det. vathan glad ved, og så svarte han: Ja, da skal a dø å pin...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Gjæsterne mødtes i bryllupsgàrden til bestemt tid og modtoges med musik. Når de kom ind, fik de brændevin og et stykke tør bygkage, hvoraf de tog en lille mundfuld til brændevinet, men puttede resten i lommen og tog med sig hjem. Derefter steg man til vogns og kjørte ud af gården under musik. De, der er fra byen, hvor brylluppet står, følger ikke med...
De lavede forhen store sorte gryder, der kunde tage en 2, 3 skjæpper, til at gjemme mel i. De låntes også ud til suppegryder, når der var bryllup eller barsel. Der var en karl i Gråskov, der hed Jens Madsen, han besov Ma' Grås datter. Han var så berygtet, og mandens navn blev sjælden nævnet. Men så giftede han sig med Mads Vores datter i Voregård. Den...
