Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor...
Skomager Søren Hjort og hans Kone havde Diamantbryllup i Hospitalet 1871. Da fortalte den gamle Kone: Ja, i Dag for 60 År siden, altså 1ste November 1811, var det sådan en Storm, at min Familie fra Oveslund kunde ikke blive færget her over til Brylluppet. »Var der da ingen Vej?« sagde vi til hende. Nej, den var ikke færdig, og den var jo helt privat, da...
Vest for Vejen imellem Tårs og Ugilt Kirker ligger Langhøj. En Dreng fra Karmisholt i Tårs gik en Dag på denne Høj og uttede Får. Som han lå der allerbedst, hørte han en Røst i Højen sige: »Lad mig få en Hat, at jeg kan komme til Brylluppet i Stoksted.« Således kaldes en Gård, som ligger lidt nordøst for Tårs Kirke. Nu hørte han flere sige lige sådan, og...
Nord for Grindløse er en Bakkestrækning, som kaldes Grindløsebjærg. En Karl derfra skulde have en Bjærgpige fra Kareshøj, en lille Høj, som ligger nord for Nørreby. Brylluppet skulde stå i den sidste Høj, og Brudetogets Vej faldt gjennem en Gård i Nørreby. Hvert hundrede År skal deres Pagt fornyes, og så kommer Toget igjen. De farer gjennem begge Gårdens...
Et Sted i Skjørping var der Bjærgfolk under Folkenes Ovn. Bjærgmanden skulde så have Bryllup, og Konen i Stedet lånte dem så meget til det. Derfor skulde hun have Lov til at se Brudeskaren, men hun vilde få en Lussing for det. Den kom lige igjennem Stuen og havde en hjalt Spillemand, han slog ud med Benet og slog Ondenfadet i Stykker. Det grinnede Konen...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Der blev et sted holdt et meget stort og fornemt bryllupsgilde, til hvilket også bispen var indbudt, men bispinden ikke. Da nu gjæsterne var forsamlede, og døren stod åben, kom en lille mus løbende ind over dørtærskelen. Da degnen, som var tilstede, så dette, råbte han straks: »Gjør plads for bispinde [N. N.].« Pludselig stod bispinden der ganske nøgen...
For et halvaudet hundrede år siden var der eu ung og rig pige, som havde svoret eu karl troskab. Meu hendes forældre tvang hende til at gifte sig med eu anden, nemlig en herremand, som ejede herregården Skovsborg på Fyen. Da brylluppet holdtes, kom der én med, som ingen kjeudte, men ud på aftenen var der nogle, som opdagede, at han havde en hestefod, så...
Min farbroder Helle Nielsen har fortalt mig, at han omtrent 1818 skulde til Ollerup til bryllup hos gårdmand Niels Knudsen, og så red han til Lakkendrup for at gjøre vognlæg med Hans Andersen, som også skulde med til bryllup. Der hørte han, at det spøgte i skovfogedhuset i Sortebjærgvænge, hvilket var noget, som alle dér på egnen vidste, og da brylluppet...
En karl fra Rishjarup var en dag ovre at besøge sin kjæreste, som tjente i Brunde. De spaserede over Egelund mark og gjennem Ris skov og talte om deres fremtid og brylluppet. Men de kunde ikke blive enige om, hvordan de skulde stille deres sager an i fremtiden. Pigen siger: "Du kan nok forstå, lille Hans, at vi snart må have bryllup efter de...
En gammel mand i Kovsted har fortalt mig følgende: Der er eu gård i Kovsted, der hedder Stensgård, nu er den udparcelleret, men forhen har den været eu henegård, som lå nede ved engen. Her boede en mand, som hed Ejler, og han havde en datter, som var kjæreste med en herremand, der hed Povl Glob. Faderen vilde imidlertid tvinge hende til at tage en anden,...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
Når folk fra Holtum i dårligt vejr kom til Grejs kirke i bryllups- eller ligfærd, plejede vognene at kjøre op til en bestemt gård. En nat vågnede karlen i gården og talte 7 vogne ud af gården. Udenfor porten slog de knald alle sammen. Han fortalte det om morgenen, og folkene undredes alle der over. En tid efter begravedes en mand fra Holtum, og der kom...
Der var bryllup i Vinten, og præsten fra Hvirring viede folkene og var med til brylluppet. Sent om aftenen, da folkene havde begyndt at dandse, tog han hjem. Da han var falden i sovn, blev han vækket ved, at smeden kaldte ved vinduerne og sagde, han måtte endelig komme ned i bryllupsgården og berette bruden, hun mente, at hun skulde til at dø. Præsten,...
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
En bornholmsk lærer var en ivrig fisker. Så en dag i sommertiden var han også ude, men det blev vestenvind, og han kunde ikke komme i land. Det var nu meget uheldigt, da han skulde i kirken til et bryllup. Efter den største anstrængelse nåede han dog at komme i land og kommer op til kirken, hvor præsten og brudefølget var komne og stod og ventede på ham....
I Monsted var et ret ejendommeligt bryllup. Bruden var frugtsommelig, og brylluppet blev ordnet i al hast, men hun gjorde barsel den samme morgen, da brylluppet skulde stå. Så vilde præsten ikke forrette vielsen i hjemmet, men rådede brudgommen til strags at ride til Viborg og koste kongebrev, hvilket han også gjorde. Han kom tidsnok hjem, og da der...
