Brudgommen kom fra Torhøj oppe i Skamby, og Bruden kom fra Karshøj. Hun hed Karen, og Brylluppet stod i hendes Hjem. Brudetoget kjørte gjennem Mads Pedersens Gård, hvor der var to Porte lige for hinanden. Der kom ligesom enster (o: en hel Masse) Nøgler trillende der igjennem. De spiste nede i Højen og dandsede oppe på den. Ane Marie Nielsdatter, Nørreby,...
En karl i Kragelund var kjærester med en hekses datter, men så blev han kjed af det og gjorde det forbi. Heksen var netop Alå Gråå i Torning. Da han så siden skulde til at giftes med en anden pige, kunde han på bryllupsdagen ikke få hans brudeklæder på, hvordan han end bar sig ad. De var altid endevendte og med den inderste side ud ad. Han prøvede de...
Henne på Bredsten mark skal der have stået eu torn, som folk kaldte Brudetorn om den står der endnu, véd jeg ikke og den skal være bleven til på følgende måde: Der var en pige, som svor sin kjæreste en ed på, at hun vilde være ham tro, imens han var i krigen, og hvis huu skulde tage en anden imens, måtte Panden tage hende på hendes bryllupsdag....
Der var to karle, som gjorde den akkord med hverandre, at de skulde med til bryllup, den ene hos den anden, og det skulde være sikkert. Men så døde den ene, og da den anden noget efter holdt bryllup, kom den døde lige godt og bød sig til gjæst. De var nu så glade ved ham, og da han skulde af sted, vilde brudgommen følge ham på vej. Han fulgte da med så...
Der boede en ellekonge i Langsbjcerge nede nordost for Flade kirke, og så var der også en i SkjærBøren og blev borte der. Jørgen Hansen. så oplyst, så det var en lyst. A. N. høj. Deres datter fra den første høj blev gift med sønnen i den anden. Manden fra en gård lidt syd for kirken, der ligger midt imellem højene, gik og havde sådan en tandpine. Så kom...
Ved Flakkebjærg brugtes 182030 at lobe bruden af lavet. Den første bryllupsaften straks efter måltidet stillede alle sig i en række med lommetørklæder imellem hænderne. Spillemanden foran, der stadig filede den melodi: Den, du har væ't, den bli'r du aldrig mere, og alle istemte teksten. Så gik det gjennem hele byen og ind gjennem alle huse. Brylluppet...
På Fanø har holdt sig fiere særegne skikke ved festLige lejligheder. Det har i det mindste til for kort tid siden været skik ved bryllupper, at når bruden skulde til bordet første gang efter vielsen, så gik hun over bordet, og lige så, når hun igjen skulde fra det. Vel sagtens har det haft en symbolsk betydning. Pastor Hjort, Røgind. J. Kamps samling.
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
For en 50 år siden blev det lagt af her med sending til bryllupper. Nar det var et stort bryllup, skulde der forst sendes mælk til dejnen. Dernæst blev der sendt 2 ænder og 2 huns, 1 pd. smør, 1 snes æg, 1 foeslår og 1 rullepølse, og 1 pd. lys fra hvert sted. Der skulde en for pige til at bære det hen, og et bitte barn fik lov til at folge med hende. Så...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Der var store bryllupper i Klovborg, de varede gjærne en tre dage. Den første dag, efter at maden var spist, begyndte bryllupsløjerne. Både brud og brudgom blev klædt om i gammelt tøj, han i kvindeklæder og hun som mandfolk, og så gjemte de dem for hinanden, og gildefolkene hjalp dem hver på sin vis med at skjule og søge. De ledte omkring ved...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Brylluppet stod gjærne om løverdagen, og dagen efter gik de unge folk i kirke. Brylluppet var da to dage. Når de så om søndagen gik til kirke, havde de hver én, somme tider to med dem af deres nærmeste slægt, enten fader og moder eller den, der er i faders sted. Bruden havde en hel del kage med til kirken, som hun stod udenfor og delte ud til konerne,...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
