For en 50 år siden blev det lagt af her med sending til bryllupper. Nar det var et stort bryllup, skulde der forst sendes mælk til dejnen. Dernæst blev der sendt 2 ænder og 2 huns, 1 pd. smør, 1 snes æg, 1 foeslår og 1 rullepølse, og 1 pd. lys fra hvert sted. Der skulde en for pige til at bære det hen, og et bitte barn fik lov til at folge med hende. Så...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Der var store bryllupper i Klovborg, de varede gjærne en tre dage. Den første dag, efter at maden var spist, begyndte bryllupsløjerne. Både brud og brudgom blev klædt om i gammelt tøj, han i kvindeklæder og hun som mandfolk, og så gjemte de dem for hinanden, og gildefolkene hjalp dem hver på sin vis med at skjule og søge. De ledte omkring ved...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Brylluppet stod gjærne om løverdagen, og dagen efter gik de unge folk i kirke. Brylluppet var da to dage. Når de så om søndagen gik til kirke, havde de hver én, somme tider to med dem af deres nærmeste slægt, enten fader og moder eller den, der er i faders sted. Bruden havde en hel del kage med til kirken, som hun stod udenfor og delte ud til konerne,...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor...
Skomager Søren Hjort og hans Kone havde Diamantbryllup i Hospitalet 1871. Da fortalte den gamle Kone: Ja, i Dag for 60 År siden, altså 1ste November 1811, var det sådan en Storm, at min Familie fra Oveslund kunde ikke blive færget her over til Brylluppet. »Var der da ingen Vej?« sagde vi til hende. Nej, den var ikke færdig, og den var jo helt privat, da...
Vest for Vejen imellem Tårs og Ugilt Kirker ligger Langhøj. En Dreng fra Karmisholt i Tårs gik en Dag på denne Høj og uttede Får. Som han lå der allerbedst, hørte han en Røst i Højen sige: »Lad mig få en Hat, at jeg kan komme til Brylluppet i Stoksted.« Således kaldes en Gård, som ligger lidt nordøst for Tårs Kirke. Nu hørte han flere sige lige sådan, og...
Nord for Grindløse er en Bakkestrækning, som kaldes Grindløsebjærg. En Karl derfra skulde have en Bjærgpige fra Kareshøj, en lille Høj, som ligger nord for Nørreby. Brylluppet skulde stå i den sidste Høj, og Brudetogets Vej faldt gjennem en Gård i Nørreby. Hvert hundrede År skal deres Pagt fornyes, og så kommer Toget igjen. De farer gjennem begge Gårdens...
Et Sted i Skjørping var der Bjærgfolk under Folkenes Ovn. Bjærgmanden skulde så have Bryllup, og Konen i Stedet lånte dem så meget til det. Derfor skulde hun have Lov til at se Brudeskaren, men hun vilde få en Lussing for det. Den kom lige igjennem Stuen og havde en hjalt Spillemand, han slog ud med Benet og slog Ondenfadet i Stykker. Det grinnede Konen...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
