I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Når der lystes til bryllup første gang, gik brudgommen i kirke, anden gang gik bruden, og tredje gang begge to. De flyttede sammen 8 dage før brylluppet. Den dag bryggedes der, og de unge vågede den første nat, de var sammen, over øllet. C. Sørensen. Anholt.
Her i Horne havde de en natpotte til at bære for borde med ved bryllupper. Pastor Daugård sagde da: "Den skulde jo op for min næse, hver gang der skulde fyldes i fadet, for det var jo den kjønneste af dem alle, den var kjønt hvid." Frederik og Niels Horsbol, Torstrup.
Der var en herregård sønden for Hobro, de kaldte Tvingstrup, og den mand, dér boede, han havde ingen børn. Mændene i Hobro bød ham med til deres bryllupper og barsler, og så skjænkede han dem et stykke jord fra sin gård til faddergave. Derved er Hobro vestermark kommen til østermarken. Men nu er den herregård lagt ned. ånders olesbn, dostrup.
da.etk.DS_03_0_01477
Jens Jakobsen, der var karl i præstegården, gik op hver nytårsaften og lagde hans arme på kirkegårdsdiget og så ind på kirkegården. Der stod han så længe, så længe, [og de kunde sidde inde i præstegården og se ham. Han kunde se både ligskarer og bryllupper. En aften fortalte lian, at han kunde se et bitte kvindfolk, der blev gift, og hun var hjalt. Det...
da.etk.DS_02_H_00279
En af All/so pruster, der hed Knudsen, var med .d bondernes bryllupper og barselgilder og blev der til ud på aftenen. Så blev han fuld, og når han så skulde ud at pisse, i stoden for at gå ud gik han ind i sengkammeret til byens koner og pissede midt på gulvet. Jakob Rasmussen.
Om morgenen efter brylluppet kommer der én ind ad en bagdør eller af et vindue, som er blevet lukket op om aftenen, og bar et fad og en stor ske, som ban tvinger brudeparret til at spise med. Marie Schmidt, Lebøl, Als. Til 7. Barsel m. m.
Gabestykket (halsleddet, hvor man stikker et dyr) må ingen mandfolk få, så skal de blive så slemme efter fruentimmer. Vor bedstemoder sagde altid til mig: Det skal du selv tage. A vilde vide, hvad det betød. Så svarede hun : À tu, de vil vel komme til at rende og gabe. Vinkel.
Ved bryllupper her (Tune) var der altid dækket et bord til tiggerne, og de kom i massevis og sloges om maden, så der mangen gang tlod blod, og så passede de at få deres poser fyldte. Hvis det var om sommeren, blev bordet dækket i gården, om vinteren i laden. Kl. Gjerding.
Der er en plet ovre i Stenderup, som kaldes Brudesengsplet. En gang de kjørte fra kirke ved kåst med en brud, så væltede de vognen med bruden på den plet, men kom ingen skade til og fortsatte brylluppet. Pletten fik navnet og har det den dag i dag. Kirken er i Nybøl, men pletten tæt ved Stenderup østre-kro. Bryllupsfolkene var fra Stenderup. ane marie...
Biskop Fog blev gift med en datter af biskop Munter. Den første morgen efter brylluppet vågner han og siger: Men Gud, frøken Munter, hvordan er Do dog kommen til at ligge hos mig? Nu opklaredes det for ham, at han var gift med hende. Farver Lund, Traubjærg.
Pastor Hee i Todbjæry mødte ved bryllupper i kjole og krave. Efter bordet gik han hjem og trak af det. Når han så kom igjen, sagde han: Nu har jeg min sæl været hjemme at hænge præsten, nu vil jeg svire og spille kort med jer til dag. Ea gang var han kommea til at spille med tre andre. Så bandte den ene på, at de skulde lave det sådan, at præsten ikke...
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Ved bryllupper på Befsnæs 100 år tilbage tog faderen datterens hvide pigehue af hendes hoved med de ord: Den hvide hue har du båret for mig som en ærlig kvinde. Så kom brudgommen og satte hende den sorte hue på med de ord: Nu sætter jeg den sorte hue på dig, og den skal du bære for mig og det som en ærlig kvinde, hvorpå han kyssede hende. Nu...
Når brudefolk kommer fra kirken i bryllupsgården, skal brudgommen tre gange omride gården, forend han står af hesten, og bruden selv afspænde saddelgjorden på den hest, som hun red på, om det er om sommeren. Men om vinteren kjører brudgommen i lige måde sin slæde tre gange om på gården, forend han står af, og selv tager bruden den ene skagle fra den...
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
Omtrent lige til 1818 tik vi ikke lov til ved bryllupper at tage hvad musikanter, vi vilde. Der var en i Ribe, der havde retten, og han lejede den ud. Det var mest de Ølgods spillemænd, der lejede det her i Østerherred, og sa betalte de jo deres skat til ham i Ribe. Der lever endnu en mand i Tirstrup han er født 1802 der var en dygtig musikanter, men...
Da Løjtnant Busk på Skovsbo havde Bryllup, og Brudeparret kjørte hjem i lukket Vogn, standsede Hestene pludselig på Bakken uden for Gården og var ikke til at drive af Stedet. Brudefolkene stod da ud af Vognen, og nu gik Flestene. Ved Brylluppet viste der sig pludselig en Mand i en brun Klædning. Ingen kj endte ham eller vidste, hvor han kom fra, og han...
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
Det var vanskeligt at have en Askegrav, for der kunde Filefolkene ret have deres Handel. Et Sted kom der en Ellekone op i deres Ovn, og hun vilde have noget Gjær, for de skulde have brygget til sådant et stort Bryllup. Hun lovede Konen i Huset, at hun måtte få noget af Brylluppet, og så fik Ellekonen Gjæren, men der blev ikke mere at mærke til det, Konen...
