31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: brygge Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Den, der skraber og spiser skoverne af grødgryden, bliver arrig. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00193
Når mosen damper, fyrer mosekonen, eg sa vil hun enten brygge eller bage næste dag, d. v. s., at det næste dag enten ril regne eller blive meget varmt. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00330
Eu kone hørte en dag bornegråd nede under gulvet i hendes stue, og hun hørte også, at den underjordiske kone trøstede sine børn med at sige: "Græd nu bare ikke, børn, for i morgen skal konen her oven for brygge, og så skal I nok få øl." - "Det skal dog blive løgn," sagde bondekonen ved sig selv, og da hun næste dag bryggede, lod hun slet intet øl løbe på...
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
da.etk.JAT_01_0_00507
En kone inde i Salling var ved at brygge. Hun tog et fjerdingkar malt, og derpå bryggede hun to tønder rår øl og to tønder godt øl og to tønder tyndt øl og en lålfuld og en kjålfuld og så en pispot fuld, så havde hun alting fyldt. Jens Begs enke, Sundstrup.
da.etk.JAH_03_0_00198
En møller i Vébbatrup handlede med uld og skind og kjørte til Randers med. Kjøbmanden havde en gang give! ham et lille kræmmerhus med underretning om. hvordan konen skulde bruge det, der var i. Hun skulde brune dem i panden o. s. v. Da han nu kom hjem, sagde han: Her skal du se, kone, her er noget, de kalder for knaffer, det skal smage så udmærket, efter...
Her oppe vesten for Rav i Asp var der en Kone, der havde et Barn, som ikke vilde trives, og hun var da i Tanker om, at det måtte være en Bjærgunge. Den lo og var så godt tilpas, men blev ikke større. Hun henvendte sig da til Iver Oot i Ersted om Råd, han var jo en ren Hegsemester. Han sagde, at hun skulde brygge på en Æggeskal, så skulde hun blive...
Nogle mennesker har onde øjne og kan uden at ville det gjore adskillig skade. Således var der for nogle år sideu en enke Bodil Mikkelsdatter af Brigsted, dersom hun kom et sted ind, hvor de bryggede, da dækkede de omhyggelig over karret, ti kom hun til at so i det, da kastede øllet sig. Men ingen regnede hende det til onde, hun kunde ej gjøre ved det. H....
I en gård i Bogense på Hindsholmen kom der en gang en mørkerød kalv ind i bryggerset til pigen, da hun bryggede. Imellem foderloen og høgulvet var der et hul, som ikke på nogen måde kunde tilstoppes; hvad man stoppede i gulvet om aftenen, var taget bort om morgenen. Her mente man, at den mørkerøde kalv havde sin gang, og at den gjennem hullet gik ind til...
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01664