334 datasets found
Danish Keywords: bryde Place of Narration: Hjallese ved Odense
Den Gang Vonsbæk Kirke skulde opbygges, begyndte man at opføre den i Byen Bæk omtrent midt i Sognet, men alt hvad der blev opført om Dagen, blev om Natten brudt ned og flyttet ned til Skoven. Således vedblev det i længere Tid, så at man omsider måtte opgive Arbejdet, og Kirken kom således til at ligge i en Udkant af Sognet. Auguste Hylling, Vonsbæk....
En gammel Kone i Ballum, Kirsten Pedersdatter, hun spåede af, te æ Vesterhav skulde i en nær Fremtid overskylle Landet og bryde så langt ind, at Vandet skulde gå ind ad Gluggerne i Sogn Kirketårn. Fire År efter skulde der stå et Slag imellem Danskere og Tyskere imellem Randrup og Ballum, og Franskmændene skulde komme Danskerne til Hjælp, og så skulde de...
Man bryder eller gjennemstikker skallen, når ægget er ædt, ti kunde tryllere gjøre meget ondt dermed, og at det ej kom nogen til gode. Vist nok. Så længe æggeskallen er hel, kommer ej ægget maven til gode. De vulgi erroribus.
En mand gik og harvede på marken, og en tøs, han havde, gik ved siden af og vogtede høvderne. Så kom hun til at sige, dede hun kunde nok malke af en harvetænd. Ja, da vilde han nok se det, så knude hun malke af den røde ko. Hun malkede også, men så sagde hun, hun var ræd for, den skulde gå til. "Ja, det kan være det samme", siger manden "Koen er min, og...
da.etk.DS_07_0_00577
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hørfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, Så er han nødt til at rejse af igjen....
En karl, der tjente på en gård i Ejstrup sogn, gik en aften ind til byen. Da han var kommen et kort stykke vej uden for gården, hørte han noget, der råbte om hjælp nede ved åen. Han løb da der ned, men der var ingen ting at se. Så gik han tilbage igjen og hørte nu tydelig, at én våndede sig og råbte om hjælp. Altså gik han hen til stedet anden gang, men...
En karl fra Visby fortalte, at da han i tiere år tjente hos en brændevinsbrænder i Flensborg, horte han hver nat klokken 12 en vogn komme rumlende ind i gården, og porten blev slået op og i. I førstningen blev han bange, da han ofte var alene oppe. men manden sagde, at det skulde han ikke bryde sig om, ti denne vogn havde både han og hans formand og...
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Da Grætrup kirke var brudt ned, blev præsten i mange år lige godt ved at bo der. Han boede altså imellem et fremmed sogns folk, helt uden for sin menighed, og havde en hel mil til sin kirke. Dette mærkelige forhold bestod endnu i min ungdom, så jeg kan huske det.
Min fader har sagt, at der stod oven over Hvirring gamle kirkedør: [Det og det år] lod højvelbåren Hr. Claus Glambek, herre til [lask, denne kirkedør indsætte, tårnet opbygge og hvælvinger murcuovcr den hele kirke. Årstallet havde han glemt. Den dør er kommen væk, siden pastor Fritz var her. Den var forsynet med mange jærnnagler, og der var sabelhug i...
"Pølse med hår, pølse med lår, pølse med øjne! nu har jeg levet i så mange år, den skov er hugget om og groet op igjen, og den stald er brudt ned og bygget op igjen, men aldrig har jeg set sådan en pølse, pølse med hår." o. s. v. Lærer Hansen.
da.etk.DS_01_0_01064
1846 blev alle sten bortførte fra Rappe Røjle til afbenyttelse til grund for en mølle, som skulde bygges i Kalvehave. Der var ikke andet i højen end sten og jord. Men i al den tid, der blev arbejdet på at bryde og flytte stenene, gik der bestandig to harer, og den ene havde en lang hale ligesom en ræv. Det fortælles af flere, som påstår at have set dem...
Min bedstemoder snakkede tit om, hvad hun havde set, en gang hun var oppe ved de gamle degnefolk at hjælpe dem at bage. Der kom nemlig to små drenge og stod for ved ovnsmundingen og varmede dem. Hun fortalte det siden til degnen, men han sagde: "Det skal du ikke bryde dig om, Karen, det er nogle, der bor henne i Pershøj." Hun blev jo forundret over det,...
En mand fra Bådstrup gjorde hoveri til Grundet og pløjede på Troldshøjen.....Skydsel og rage . . . . Plovdrengen lo og sagde, at han ikke vilde have noget af det troldpaks brod eller vin. Men inden han kom til enden at ageren, havde han brudt sit ben. Nik. Christensen.
På Gjcestelev mark er der en række stejle banker ned efter en torvemose (Dæmmet), de kaldes Lonebanken, fordi de i gamle dage stod over med skovloninger (slåentorn). I disse banker skal have boet bjærgfolk. En kone har fortalt, at en aften, da hendes forældre var ude på Lonebanken at se til deres lod - det var forend udskiftningen - da så de pludselig en...
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Biskop Nordahl-Brun i Bergen kom på visitats i Nordlandene. En gammel præst var meget snaksom. Med ét udbryder biskoppen: “Her er vist meget koldt, fryser De ikke?” — “Jo, det er så koldt, så koldt, at ordene formelig fryser på væggene”. Biskoppen føjede da til: “Herre Gud, hvilken en sludder her må blive, når det falder i med to”. Provst Møller, Selde.
da.etk.JAT_06_0_00718
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
da.etk.JAT_05_0_00398
Sonder i sognet falder en stor did jærnerts, BOIS brydes i store stykker og ligger nogle steder i gårdene i stedet for sten at træde på om vinteren. Af dette erts troer jeg Overisen, Isenvad og Nedre-Isen her i sognet har sit navn. Ikast. 1706. Præsteindb. til Bloch. I.. Helt
da.etk.JAT_01_0_01539
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
da.etk.JAT_01_0_00343